Værelse i Ceresbyen med to søde roomies
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 4500 kr
Depositum: 13500 kr
Størrelse: 10 m²
Værelser: 1
Postnummer: 8000

Værelse i Ceresbyen med to søde roomies

Hej!
Jeg udlejer mit værelse i Ceresbyen, Aarhus C, fra d. 1/12 eller snarest efter.

Værelset ligger i en 4-værelses, 92 kvm stor, røgfri, lejlighed på 2. sal i Lottrupgården og er på 10 kvm. Resten af lejligheden, der består af et stort badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler og et stort fællesrum/køkken med opvaskemaskine, deles med to søde piger på 20 år, der læser henholdsvis statskundskab og finansøkonom på 1. semester. De er begge to stille og rolige, men elsker også at feste og hygge, når tiden er til det.

Jeg søger en lejer der vil behandle lejligheden (og de søde roomies) ordentligt. De vil rigtig gerne møde dig inden indflytning og viser gerne lejligheden frem, hvis dette skulle have interesse. De ser helst, at du er studerende, således at der er mulighed for boligstøtte. Lejligheden er meget tæt på indkøbsmuligheder, uddannelsessteder og busstop. Derudover er der cykelparkering og et depotrum i kælderen og elevator i bygningen.

- Husleje: I alt 4800 kr. pr måned inkl aconto vand og varme (før boligstøtte). Internet og el betales pr. kvartal og svarer til ca. 200,- pr måned i alt
- Forudbetalt leje: 4.500 kr. svarende til 1 måned uden aconto
- Depositum: 13.500 kr. svarende til 3 måneders leje uden aconto

Ved/inden indflytning skal der betales 18.000,- i depositum og forudbetalt husleje. Det vil sige, at der i alt skal betales 22.800,- ved indflytning inkl. den første måneds leje.