Værelse fremlejes i Århus C
>>> Bofælle til lille hyggelig lejlighed i Århus C <<<
Jeg er så heldig at bo i en 2. værelses lejlighed i det dejlige og centrale Øgade-kvarter, helt præcis i Sjællandsgade, hvor jeg nu har et værelse ledigt. Som udgangspunkt lejer jeg værelset ud til 1. oktober, med mulighed for forlængelse.
Værelset jeg udlejer har et gulvareal på små 10 kvadratmeter, med indbyggede skabe i hele den ene væg (ca. 3 meter). Så selv om det lyder småt, er det ikke så slemt, da man kan have alle sine ting i skabene.
Vi skal dele et hyggeligt køkken hvor der bl.a. er spiseplads til 3 og opvaskemaskine, og et badeværelse med meget hyldeplads. Bygningen har en lille fælles gårdhave og vaskekælder.
Haven er en rigtig dejlig grøn plet om sommeren, og bliver sådan set kun brugt af os og vores søde nabo der bor i baghuset.
Huslejen er 3550 kroner om måneden inklusiv a conto vand og varme og internet, og derudover kommer der el, som betales kvartalsvis. Hvis du er studerende kan vi søge boligstøtte, hvor vi tidligere har fået 1000 kr. pr måned.
Jeg ser helst du er af hunkøn, da jeg selv er en kvinde på 29.
Hvis du kunne være interesseret i at blive min nye roomie, så send mig en besked hvor du skriver lidt om hvem du er osv., så kan vi evt. aftale et møde i lejligheden for at se om vi passer sammen.



