Udlejning af værelse på Birkegade
Jeg søger en room mate til lejlighed tæt på Sankt Hans Torv
Jeg er så heldig at bo lige i det allerbedste kvarter i Elmegade på indre Nørrebro, få meter fra Sankt Hans Torv. Et super fedt område med masser af liv, cafeer og butikker. Jeg står nu og søger en ny room mate.
Jeg er en fyr på 23 år. Jeg læser HA Mat på CBS på andet år. Ud over at gå i skole arbejder jeg i Netto på Nørrebro. Jeg kan godt lide at træne en masse fitness, lige som jeg både spiller og træner unge i basket ball.
Lejligheden er på 75 kvm fordelt på 2 værelser, 1 fælles møbleret stue, fælles køkken og bad. Der er vaskemaskine i lejligheden. Værelset jeg lejer ud er ca. 15 kvm. og er umøbleret. Til ejendommen hører en hyggelig, lukket og nyrenoveret gård, med mulighed for grill og spil af forskellig art om sommeren.
Huslejen er på 4400 kr om måneden og der skal lægges 2 måneders husleje i depositum ved indflytning. Internettet er gratis, vand og varme er inkl. huslejen.
El og TV regningen betaler vi ved siden af huslejen, 1 gang hver 3. mdr.
Jeg søger en room mate, som vil bidrage til et godt og hyggeligt bofællesskab. Du skal være eni alderen 20-25. Du må meget gerne være studerende ligesom jeg selv. Du skal være ikke-ryger og ha lyst til at bidrage med de huslige opgaver.
Jeg håber du er ansvarsbevidst, er et glad væsen og er social, så det bliver hyggeligt at bo sammen. Jeg forventer selvfølgelig, at du er økonomisk stabil.
Skriv lidt om dig selv, hvad du laver, hvor gammel du er, evt. fritidsinteresser og hvad du tænker om at bo sammen.
Skriv en mail til mig. Så kontakter jeg dig.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Overtagelse af værelse 1.juni 2017. Eller efter aftale.
Hilsen Anthon



