To gutter mangler en roommate på Nørrebro
Vi betragter os selv som Københavns mindste kollektiv - ikke desto mindre er det Københavns hyggeligste kollektiv. Vi bor i en 4 1/2 værelses lejlighed lige ved Nørrebros Runddel, hvor du får adgang til en stor fælles stue samt et lækkert spisekøkken, 2 altaner med henholdsvis morgen- og aftensol og så selvfølgelig dit eget værelse på 12 kvm.
Vi er fælles om de samlede udgifter til lejligheden, og den månedlige husleje dækker næsten alle vores udgifter til internet, strøm, vand og varme. Lejligheden har vaskemaskine, opvasker og køkkenfaciliteter, der får dig til at shine som en masterchef :)
Du kommer til at bo med Simon og Andreas på 26 og 25. Simon er uddannet pædagog og Andreas læser på sidste år af sin kandidaten. Vi elsker mad, vin og (især) hygge med brætspil.
Hvis du kan sætte et hak ved følgende tre parametre, er vi sikre på, at vi har et match: Du er ca. på vores alder, du elsker at være social og du er klar til at se den sidste sæson af Game of Thrones med os, når den kommer til sommer :)
Vi glæder os til at høre fra dig!



