Stort, lyst værelse i Aarhus C
Jeg udlejer et dejligt værelse i min lejlighed i Aarhus C gerne fra 1/10, men andet kan sagtens lade sig gøre.
Du kommer til at dele dit kommende hjem med mig en kvinde på 26, der blev kandidat i Oplevelsesøkonomi sidste sommer. Generelt er jeg glad og snakkesalig, men nogle gange tager jeg også en dag i sengen med Netflix. Jeg kunne godt tænke mig at bo sammen med en person, der vil tage sig godt af mit elskede hjem, har lyst til at lave mad sammen en gang i mellem og ikke bare går ind til sig selv. Selvfølgelig skal der være plads til en lukket dør, men det skal ikke være standarden. Der må gerne være rent og pænt derhjemme, men det kan jo lige smutte en gang i mellem, så jeg er absolut ikke fanatisk med det. Jeg er selvstændig, så arbejdstiderne kan være lidt skæve (som regel arbejder jeg dog ude). Det praktiske: Lejligheden er 61 kvm og består af dit værelse (stort og lyst), mit værelse (lidt mindre, med altan), køkken (med opvaskemaskine) og badeværelse (med gulvvarme). Der er cykel- og vaskekælder til fri afbenyttelse. Huslejen er inklusiv forbrug, internet og indboforsikring. Jeg glæder mig til at høre fra dig :)



