Søger roomie til delevenlig 3-værelses lejlighed i Vanløse
Jeg søger en roomie til en delevenlig 3-værelses lejlighed beliggende i Vanløse. Lejligheden ligger tæt på både metro, bus, fitnesscenter og indkøbsmuligheder. Lejligheden er i alt 98 m2 og ligger på 2. sal. Lejligheden er delevenlig med 2 store værelser, hvor dit er 11 m2. Ligeledes indeholder lejligheden et stort køkken samt stue, badeværelse og altan. I lejligheden er der også opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Stuen er delvis møbleret, så du er velkommen til at sætte dit præg på det . Huslejen er på 5.610 kr. pr. måned ekskl. forbrug.
Jeg er selv flyttet til København i sommeren 2017, og kommer oprindeligt fra Aalborg-området af. Til daglig arbejder jeg som revisortrainee hos EY på Frederiksberg, hvor jeg ved siden af læser på aftensstudiet HD på CBS to gange ugentligt. Ved siden af dette går jeg meget op i træning samt at ses med kæreste, veninder og familie. Min kæreste bor i Aalborg, og jeg besøger ham typisk en til to gange månedligt i weekenderne. Jeg har en travl hverdag, og jeg nyder derfor også at kunne slappe af derhjemme.
Jeg søger en roomie, som er smilende og udadvendt, og som samtidig respekterer en lukket dør, når man har brug for tid til sig selv eller har travlt. Generelt er jeg selv meget åben og social, og nyder en hyggelig snak over en fælles middag eller et glas vin. Derudover sætter jeg pris på en ren og ryddelig lejlighed, og søger derfor en roomie, som kan hjælpe til med det huslige og svinge støvsugeren engang imellem.



