Semi-møbleret værelse udlejes!
Hej!
Da vores roommate, Cajsa, skal på højskole efter sommer, bliver hendes værelse ledigt i perioden 1/8/2020 til d. 31/12/2020. Det drejer sig om et stort værelse på omkring 19 kvadratmeter, der er møbleret med en seng, reol, stort skab og en sofa.
Den månedlige husleje ligger på 4000kr. Hertil kommer internet og el oveni, hvilket tilsammen udgør yderligere 200kr om måneden i gennemsnit.
Du vil bo med Mathias og mig; vi er begge bachelorstuderende på 2. semester, og af den årsag ser vi gerne, at du ligeledes læser.
Mathias er en sød jyde fra Aalborg, som er flyttet til København for at læse statskundskab. Han elsker god musik, billig kaffe og gode bøger.
Jeg, Louis, er en ægte amagerkaner, som bruger en del tid på løbeture og madlavning. Jeg har boet i Berlin, og har således også hoppet på veganerbølgen (nu konverteret til pescetar). Er den allerførste til at grine højt af mine utvivlsomt gode jokes, så vi leder efter en, der kan grine med:))
Send gerne en privat besked, hvis det vækker interesse - så kigger vi nærmere på detaljerne.
KNUS ?
Mathias, Cajsa og Louis



