De fleste sukker altid over, at skulle i gang med den store skriveproces i en større opgave. Det kan i første omgang være mødet med bachelorprojektet, som synes uoverskueligt med alle de sider, der skal skrives om ét specifikt emne. For hvordan kommer man egentlig lige i gang? Hvor skal man begynde? Skal man bare skrive lidt hist og her eller er det mon bedre, at færdiggøre ét afsnit ad gangen? Der er ikke én opskrift på, hvordan din skriveproces skal fungere, men det afhænger i høj grad af, hvordan du er vant til at skrive, samt hvad du er villig til at ændre på. Vi på Studenterguiden.dk vil her, ud fra egne erfaringer, komme med vores forslag til, hvordan du kan strukturere din skriveproces ved større opgaver.

Strukturér og planlæg din tid i forhold til opgaven

Inden du går i gang med skriveprocessen, kan det være en god idé, at give dig selv et overblik over, hvornår de enkelte dele af opgaven skal være færdig. Dette behøver du ikke at gøre alene, hvis du ikke kan overskue det eller gerne vil have en andens vurdering. Du kan eventuelt benytte dig af din vejleder under bachelorprojektet eller specialet, som med et sæt andre øjne kan hjælpe dig til, at overskue planlægningen af tiden i forhold til opgaven. Din vejleder kan blandt andet guide dig til, hvilke dele af opgaven, der kan være hurtigere at skrive end de andre. Derudover kan din vejleder hjælpe dig i forhold til, hvilke dage på ugen, du skal sætte tid af til opgaven, hvis du f.eks. skriver dit bachelorprojekt og har fag ved siden af. Sammen kan i desuden strukturere tiden i forhold til, hvornår de enkelte dele bør være færdige. Det behøver ikke nødvendigvis at være en bestemt dato, men man kan eventuelt bestemme sig for, at inden d. 1. i en måned, bør ét afsnit være færdigt eller et bestemt antal sider være skrevet. Det kan skabe ro i sindet, hvis man har skabt sig et overblik og planlagt, hvornår de forskellige dele af opgaven skal være færdige. Somme tider kan det ikke helt overholdes, hvis der kommer uventede ting i vejen, men lad det ikke slå dig ud. Hvis det skulle ske, at en tidsfrist i planen ikke bliver overholdt, kan du forsøge at tilpasse din plan herefter.

Sådan kan du strukturere din opgave

I forlængelse af forrige kapitel, kan det være rart at have nogle eksempler på, hvordan man kan strukturere sin opgave og planlægge sin tid derefter. Husk på at dette blot er eksempler.

Opgavens opbygning:

1. Forside

2. Indholdsfortegnelse

3. Abstract (2400 tegn)

4. Indledning (med problemformulering, formål, osv.)

5. Metodeafsnit.

6. Teoriafsnit.

7. Teoriafsnit.

8. Empiri

9. Opgavens fremgangsmåde og opbygning (begrund gennemgang af opgaven: hvorfor er delene med?

10. Analyseafsnit.

11. Analyseafsnit.

12. Perspektivering.

13. Konklusion

14. Litteraturliste

15. Bilag

Fremgangsmåde:

1. Indsamling af empiri.

2. Metodeafsnit

3. Teoriafsnit

4. Redegørelse

5. Empiri (1.200 – 2.400 tegn)

6. Analyseafsnit

7. Analyseafsnit

8. Perspektivering

9. Konklusion

10. Indledning

11. Abstract (2400 tegn, men tælles ikke med)

12. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag.

Begynd der, hvor det synes mest logisk

Det siger lidt sig selv, at man ikke begynder en opgave med indledningen eller konklusionen, da man ikke har en færdig opgave som udgangspunkt til disse afsnit. Der skal ofte være et teoriafsnit og et metodeafsnit inden din analyse begynder, men der er ikke en egentlig opskrift på, hvor du bør begynde. Nogen begynder med analyseafsnittet for at finde ud af, hvad de vil have fokus på i deres opgave. Andre begynder med teori -og metodeafsnittene, da de giver udgangspunktet for analysen. Hvis du begynder med teori -og metode, vil du have de begreber, modeller og metode(r), som du vil bruge til din analyse, hvilket vil være et ret ligetil udgangspunkt for en større opgave. Derudover er formalia ikke det vigtigste at tænke på, når man er i begyndelsen af sin skriveproces. Det kan dog være en hjælp til dig senere, især hvis det gælder referencer og citater, hvor man skal huske navn og sidetal på det, der refereres til eller citeres fra. Det vigtigste er dog i første omgang, at få skrevet en masse ned, som man derefter kan rette og nedjustere. Det er bedre at have for meget end for lidt, som derefter kan kortes ned til det antal anslag, som opgaven højst må fylde. Samtidig skal man dog huske på, at man har et fokus på én ting ad gangen, som man uddyber i opgaven, da det ellers hurtigt vil blive uoverskueligt for læseren.

Husk det akademiske sprogbrug

Det er vigtigt, at man tilpasser sproget i en formel -og akademisk tone i større opgaver. Der er derfor nogle små regler for ord og vendinger, som man ikke bruger i større opgaver på videregående uddannelser. Det kan eksempelvis være talesprog, som f.eks. ’starter’, hvor man kan bruge det mere formelle ord ’begynder’. Derudover er passiver ikke den slags ord, man bør bruge flest af i en akademisk opgave, da det gør teksten mere kedelig for læseren. Passiver er ord, hvor man tilføjer endelsen -s, som fx ’tilføjes’ i stedet for ’tilføjer’, som derimod er et aktiv. Hvis man vælger at bruge passiver, skal det være velovervejet og passe ind i konteksten. Aktiver gør dog teksten mere levende og interessant for modtageren af en tekst, så hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst at bruge, er det som regel aktiver, der er svaret.

Få vejledning på dit uddannelsessted

De fleste uddannelsessteder har kurser med henblik på, at lære at skrive større opgaver. Hvis ikke der allerede er nogle bestemte kurser til dette formål, som du kan følge, vil der ofte være nogen, som gerne vil lave et eller flere kurser ad gangen. Det kan fx være bibliotekarerne på universitetets bibliotek, der gerne vil lave et kursus i at søge information eller nogle faglige vejledere, der vil lave et kursus i selve skriveprocessen i større opgaver. Det handler bare om, at du aktivt søger efter det eller efterspørger det, og eventuelt snakker med nogle andre medstuderende om det, som også er interesseret i sådan et kursus. For underviseren, den faglige vejleder eller bibliotekaren er der nemlig ikke meget ved, at bruge tid og energi på, at undervise en eller to personer, hvis man i stedet kan gøre det for flere på én gang.

Find dig et godt sted at skrive

Det er meget forskelligt, hvordan man arbejder. Nogen begynder deres opgave i god tid, andre arbejder bedst under pres. Nogen sidder i sengen under en varm dyne, mens andre bedst kan koncentrere sig ved sit skrivebord. Nogen kan tolerere meget støj og hører gerne musik, mens andre skal have komplet ro og ikke skal være omgivet af nogen mennesker. Det vigtigste er, at du finder et sted, hvor du sidder komfortabelt og kan koncentrere dig. For nogen kan det give mere disciplin, i forhold til at få skrevet noget, hvis man sidder i en læsesal, hvor der er andre studerende, der også sidder og fordyber sig. Det kan også være en god idé, at skifte de steder ud, hvor du normalt sidder. Det kan fx for nogen være kedeligt, at sidde ved sit skrivebord hele dagen, hvor man så kan vælge at rykke i læsesalen på uddannelsesstedet. Man kan også eksperimentere med, at sætte sig på en café med sin computer, hvor der er plads til at arbejde. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man sidder, når man læser og skriver. Ryggen kan hurtigt blive belastet, hvis man fx sidder i en blød seng hele dagen. Det bedste du kan gøre for din ryg, er derfor at sidde i en stilling, hvor du retter ryggen ud. En god siddestilling kan samtidig gøre, at man får mere energi og motivation til at skrive og læse en masse. Når man sidder i en seng eller en sofa, kan man derimod hurtigt blive træt og halvdoven, uden måske at lægge mærke til det.