Roommate søges (studerende)
Hej!
Eftersom min nuværende roommate snart flytter, søger jeg en ny udlejer til det ene værelse i min studielejlighed. For at kunne leje værelset er det et krav fra boligselskabets side, at du er studerende. Da jeg selv er en lidt "ældre" studerende på 32 år, søger jeg en lejer, der ikke er alt for ung (minimum 24 år). Derudover skal du være ikke-ryger (festrygning er fint).
Lidt om mig:
Jeg hedder Katrine, og jeg skal til at starte på kandidaten i audiologopædi på KU. Jeg har været studerende i en del år, da jeg inden audiologopædistudiet har læst både en halv bachelor i musikvidenskab og næsten en hel bachelor i biologi (det med at finde ud af hvad man skal være, når man "bliver stor", er ikke så nemt!;) ). En stor del af min fritid går med at høre og spille musik (jeg spiller klaver og orgel) og med at læse. Hvis du selv spiller et instrument eller synger, er det et stort plus, men det er absolut ikke noget krav.
Hvis du er studerende, minimum 24 år, ikke-ryger, sød og omgængelig og ellers synes, at opslaget lyder interessant, så send meget gerne en ansøgning.
Mange hilsner,
Katrine.



