Roommate søges til lejlighed på Vesterbro
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 4000 kr
Depositum: 12000 kr
Størrelse: 13 m²
Værelser: 1
Postnummer: 1760

Roommate søges til lejlighed på Vesterbro

Jeg søger en ny roommate til min andelslejlighed på Vesterbro. Værelset er ca. 13 kvadratmeter og vender ud til gården. Lejligheden har i alt en størrelse på 75 kvadratmeter, hvor der er adgang til en stor stue, et hyggeligt gult køkken og et fint københavnerbadeværelse.

Huslejen er på 4000 kroner inklusiv indboforsikring, vand og varme. Depositum er tre måneders husleje + én måneds forudbetalt husleje.

Jeg søger en roomie, som er åben og imødekommende, men mest af alt kan lide at bo sammen og dele hverdagen med mig. Jeg sætter stor pris på at være en del af hinandens hverdag, både hvad angår en sludder og et godt grin i køkkenet eller et kram på en gråvejrsdag.

Til daglig læser jeg statskundskab på Københavns Universitet og arbejder i Lægeforeningen. Jeg elsker at spise god mad og jeg kan citere samtlige Harry Potter bøger.

Hvis det lyder som et hjem for dig, så send mig en besked med en lille beskrivelse af dig selv, så jeg kan få et indtryk af, hvem du er og hvad der er vigtigt for dig i et bofællesskab. Så inviterer jeg på en kop kaffe og en fremvisning af værelset.

Da jeg skal ud og rejse over sommeren, skal jeg finde en roommate før d. 1/7.