Roomie søges til lejlighed pr. 1/8 i Aarhus C
Hej med jer!
Vi søger en roomie til et værelse på ca. 10 kmv2 i Aarhus C. Vi leder efter en pige som er studerende 1 ½ år frem, da vi ønsker at søge boligstøtte.
Vores lejlighed består af et flot nyrenoveret køkken og badeværelse, samt 3 værelser. I lejligheden er der opvaskemaskine (Hurra!). Der må ikke holdes dyr eller ryges i lejligheden. Derudover ligger den få hundrede meter fra banegården og Bruuns galleri, og i det hyggelige område omkring gågaderne.
Vi søger en sød og socialt pige, der ikke har noget imod at give støvsugeren en svingom, og som ligeledes ønsker at deltage i at lejlighedens fællesarealer er rene og præsentable. Derover ville det være et plus hvis du har lyst til fælles hygge ind i mellem, og er socialt anlagt. Dog skal du selvfølgelig respektere en lukket dør. Har du boet ude før, ville det også være en fordel.
Hvem kommer du til at bo med?
Sara på 21 år og kommer oprindeligt fra Hodsager, men har de sidste år boet i Holstebro og Herning. Sara skal efter sommerferien læse Design og Business på VIA. Hun er desuden vild med tøseserier og at lave mad.
Anne er 24 år, oprindeligt fra Struer og har boet ude i 6 år og det seneste år i Aarhus. Anne håber på at komme ind på E-handel i Viby efter sommerferien. Hun er tosset med pandekager og banankage. Hun kan lide at være udenfor og så elsker hun at støvsuge.
Vi er blevet uddannet multimediedesignere sammen, og har derfor kendt hinanden i to år.
Huslejen vil ligge på 4428 kr (inkl. el, varme, vand og internet) Dette er uden boligstøtte som vi ønsker at søge. Vi forventer at din husleje i alt (med forbrug og med boligstøtte), vil være ca. 4095 kr.
Ved indflytning skal der betales depositum på 3 x husleje samt 3 x forudbetalt husleje. Det vil sige 28.428 kr. (inkl. den første måneds husleje)
Vi afholder samtaler midt i juli.
Skulle du have lyst til at bo med os så send os en besked.
Vi glæder os til at høre fra dig!



