Roomie søges til lejlighed på Århus Ø
Kvindelig roomie søges til indflytning sammen med mig i en nybygget lejlighed (opført i 2022) i Lighthouse på Helga Pedersens Gade. Alt er nyt og lækkert.
Om lejligheden:
- 3-værelses lejlighed på 92 kvm med et stort køkken-alrum
- Opvaskemaskine og vaske-/tørremaskine
- Gulvvarme og genvex-anlæg (sikrer et sundt og behageligt indeklima)
- Vestvendt privat terrasse med udgang til aflåst gårdmiljø
- Stort aflåst indendørs cykelparkering
- Fælles faciliteter: Badebro, sauna, udebruser og fælleshus med gæsteværelse
- Husdyr ikke tilladt
Dit værelse:
- 11,5 kvm med indbygget skab
- Direkte udgang til terrassen
Økonomi:
- Husleje: 4.950 kr./måned
- Aconto: 450 kr. (el, vand og varme)
- Indflytningspris: 5.400 kr. x 3 (forudbetalt husleje) = 16.200 kr.
Om mig:
Jeg hedder Isabella, og er 22 år. Tilbage i august flyttede jeg fra Odense til Aarhus. Jeg afholder mit 3. og sidste sabbatår. Planen er, at jeg starter uddannelse til sommer. Pt. arbejder jeg i Fætter BR.
Jeg er en positiv og social pige, som elsker at tilbringe tid sammen med familien og veninderne.
Om dig:
Du er en pige, som er 22+, og er ikke-ryger. Du har ordenssans, og er socialt anlagt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig - og få en kort præsentation af dig selv og dine forventninger til at bo sammen.



