ROOMIE SØGES TIL LYS OG MODERNE LEJLIGHED PÅ FREDERIKSBRYGGE I SYDHAVN
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 6100 kr
Depositum: 18300 kr
Størrelse: 9 m²
Værelser: 1
Postnummer: 0

ROOMIE SØGES TIL LYS OG MODERNE LEJLIGHED PÅ FREDERIKSBRYGGE I SYDHAVN

Jeg søger en sød kvindelig roomie til at dele min lejlighed med. Jeg udlejer et umøbleret værelse på ca. 9 m2 i min moderne og lyse 91 m2 tre-værelses lejlighed på Frederiksbrygge i Sydhavn. Du vil selvfølgelig dele køkken, stue, spisestue og bad med mig. Derfor er det vigtigt for mig at vi begge kan føle os hjemme og godt tilpas i lejligheden.

Lejligheden er dejlig rummelig, med et lækkert stort køkkenalrum (med opvaskemaskine), hyggelig stue, entre og lækkert badeværelse (jeg har selv installeret vaskemaskine). Derudover har lejligheden 2 altaner, som du selvfølgelig må benytte, den store mod sydvest med sol hele dagen, er der adgang til fra spisestuen.

Dit værelse er lyst og har morgensol med østenvendt vindue. Resten af lejligheden er møbleret i hyggelig hjemlig stil, og der masser af plads til at drikke kaffe, hygge, se tv, lave lektier osv.

Husleje: 6100 kr. (alt inklusiv)
Depositum: 18.300 kr. (svarende til 3 mdr. husleje)
Indflytning: 01/06-2020.

Jeg søger en lejer som har lyst til at bo i lejligheden længe.

Lejligheden ligger i det nybyggede område Frederiksbrygge, tæt ved Fisketorvet og indre by - 10 minutter på cykel. Her er virkelig skønt og hyggeligt, og man er tæt på alt. Der er et stort og lækkert havnebassin 30 meter fra vores hoveddør, som især er rigtig lækkert om sommeren. Netto ligger desuden 200 meter fra lejligheden og Sydhavn st. 1 km derfra.

Jeg er selv 22 år og arbejder fuldtid som butikschef i en brudekjolebutik. Jeg holder af at nyde en god kop kaffe og et godt glas vin en gang imellem. Jeg ønsker at vi kan være sociale sammen, men da jeg har en meget travl hverdag, ønsker jeg et rent og roligt hjem. Du vil blive en del af en fælles rengøringsplan, derudover ser jeg at du har en sund økonomi, og at vi kan respektere hinandens privatliv.
Send mig gerne en privat besked med lidt om dig selv, hvis du er interesseret ??

Billederne er ikke fra min lejlighed, men fra en prøvelejlighed. Alt inventar som køkken og bad er det samme, samt den lyse og lækre stil!

- Tilde