ROOMIE SØGES
ROOMIE SØGES TIL BOFÆLLESSKAB
Indflytningen sker pr. 1/7 2019!
Da vi for nyligt har fået fingrene i en splinterny 5 værelses lejlighed i Ørestaden, søger vi en roomie, der er frisk på at dele hverdagens op og nedture med os.
Om lejligheden og værelset:
Værelset står klar den 1/7 2019, sammen med resten af lejligheden (se vedhæftet billede).
Selve lejligheden er 115 kvm nybyggeri med altan. Vi sørger at det bliver fuld møbleret, med undtagelse for eget værelse. Skulle du dog have nogle ting med du ønsker at tage op i lejligheden, så skal du være mere end velkommen til at lufte den idé med os. Derudover kommer der til at være både opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden. Ydermere er der også mulighed for opbevaring i aflåst kælderrum
Lejligheden ligger små 300 meter fra Vestamager metrostation, og det tager ca. 15 minutter at komme til indre by fra stationen. Skulle du en dag få lyst til at handle ind, så ligger der en Rema 1000, 200 meter fra lejligheden, ud over det ligger Fields i god gåafstand fra lejligheden.
Om os:
Du kommer til at bo sammen med Hanni, Joel og Hasan. Vi er tre friske drenge, der er klar til at tilbringe vores hverdag med dig.
Hanni. 20 år gammel, arbejder som salgskonsulent i Telia og har planer om at skulle studere til sommer.
Fordele: Socialanlagt, altid god for en hyggelig sludder, har nogle nøjeren kort-tricks.
Ulemper: Sover tungt, snorker en del, hører top 50 Spotify
Joel. 21 år gammel, arbejder som erhvervskonsulent i Fullrate og har som Hanni også planer om at skulle studere til sommer.
Fordele: Fantastisk som han er ;D. Altid klar på et slag UNO med husets regler. Laver god krydret mad.
Ulemper: Har en riskoger, som skal med over alt. Har mere tøj end den gængse blogger. Har en for stor kærlighed til sine aloe vera planter.
Hasan. 21 år gammel, arbejder som erhvervskonsulent i Fullrate og har som Hanni og Joel også planer om at skulle studere til sommer.
Fordele: Husets farmand. Altid god for en vittighed. Altid stacked på snacks.
Ulemper: Skubber grænsen til tider. Hører for meget 50 cent. Hader top 50 spotify.
Om dig:
Ikke de helt store krav, helst jævnaldrende og en god sans for hvornår støvsugen skal svinges.
Det praktiske.
Prisen for værelset er 4012,- inkl a-conto, i og med at vi ikke er flyttet ind endnu, så har vi ikke en pris på EL og internet.
Der skal desuden også betales et depositum på 18.500 inkl. Første måneds husleje.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Glade hilsner.



