Ny roommate søges
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 5857 kr
Depositum: 15000 kr
Størrelse: 14 m²
Værelser: 1
Postnummer: 2450

Ny roommate søges

Hej Alle sammen, fra d. 1. marts af står jeg og mine to roomies Marcus og Patroclus og mangler en roomie her på Teglholmen. Vores nuværende roommate Mathias tager næste skridt i livet og skal flytte sammen med sin kæreste, hvilket åbner muligheden for at du kan bo sammen med os!

Lidt om muligheden: 
Selve lejligheden ligger i det københavnske venedig, bedre kendt som Teglholmen og er på hele 127 kvadratmeter med 4 værelser, stort køkkenalrum og to badeværelser samt en lækker altan, hvor vi nyder aftensolen om sommeren og spiser aftensmad sammen. Hertil har vi opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, så du behøver ikke gå nogen steder hen for at ordne vasketøj og opvasken klarer næsten sig selv. 

Du ville bo i det store værelse på 14 kvadratmeter for enden af gangen, som billedet viser nedenfor. Huslejen ligger på 5857,- månedligt og dækker leje, vand, varme, beboer-repræsentation samt fibernet fra Hiper. Derudover skal der smides et depositum på 15.000,- hvor vi selvfølgeilg mener at du IKKE kommer til at hæfte for det slid, som lejligheden måtte have akkumuleret før indflytning. 
Vi ligger en spytklat fra havnebadet, har 500 meter til netto og supermarco, der er et mega lækkert italiensk specialitetssupermarked. Derudover går 7A 500 meter fra lejligheden direkte til hovedbanegården og Sydhavn station, hvor linje A og E kører, ligger 10min. gang væk. Vi regner selvfølgelig også med at metroen snart endelig er operationsdygtig, hvilket vi glæder os rigtig meget til. 

Lidt om os: 
Vi er tre gutter på henholdsvis 24 og 25 år, der kender hinanden fra gymnasietiden og har boet sammen siden sommeren 2020. Vi læser alle sammen på hvert vores studie, vi elsker at se lidt forskellig sport, især fodbold, sammen. Vi træner alle sammen i den lokale sats og vi har alle tre kærester.

Skriv til os, hvis det kunne have interesse, så kan vi få sat et møde op, hvor du kan fortælle lidt mere om dig selv og få mere at vide om os!