Ny roomie til 3 værelses i København K
Hej,
Jeg søger ny roomie til min tre-værelses lejlighed på 86 kvadratmeter på 3.sal i lys lejlighed i København K - tæt ved Nørreport St - i perioden 15.8.18-31.1.19.
Du får et ca. 10 kvm. stort værelse med dobbelt-seng, skrivebord og indbygget dobbelt- klædeskab, samt fri adgang til køkken/spisestue, stue, badeværelse, toilet og bryggers med kombineret vaskemaskine/tørretumbler. Der er aflåst cykelgård.
Lejen er 4000 pr./måned inkl. el/vand/varme og internet. Der er et depositum svarende til en måneds husleje.
Aldersmæssigt søger jeg en, som er ml. 19-28 år. Du skal være ikke-ryger, gå op i at rydde op efter dig og sætte pris på et rent og pænt hjem.
Om mig: Jeg er en pige på 22 år, som starter på Film og Tv Produktionstekniker-uddannelsen på NEXT efter sommer. Jeg går op i fitness og elsker at være sammen med venner og familie, som jeg også har på besøg i lejligheden. Du er selvfølgelig også velkommen til at have besøg og lejligheden skal føles som dit hjem, men det er vigtigt at du, ligesom mig, går op i at lejligheden er ren, ryddelig og et sted, som man holder af at være i.
Skriv en besked om dig selv og stil gerne spørgsmål.
Mange hilsner Anne



