Møbleret værelse udlejes - lækker lejlighed med have og fælles stue med alt
Rygning kun i haven.
Huslejen dækker absolut alle udgifter.
I sidste uge gik jeg med til at tiltræde en ny stilling på mit arbejde, hvilket betyder at jeg i en periode kommer til at skulle arbejde i Odense C. Jeg arbejder i TDC med kompetenceudvikling og ledelse.
Det betyder, at jeg udlejer mit eget værelse i en lækker 3-værelses lejlighed. Som udgangspunkt er det i en periode fra d. 1. juni til d. 1. oktober, eller tidligst muligt. Det kan ske, at perioden forlænges, dog er dette frivilligt alt efter ønske.
Lejligheden er meget delevenlig, med to soveværelser, entré, stue, køkken, badeværelse og have. Alt er fælles, på nær soveværelserne naturligvis.
Beliggenhed lige ved Valby hallen og 600m fra nærmeste togstation, blot tre stationer fra Hovedbanegården. Der findes både en Irma, Superbrugsen, tankstation og kiosk inden for blot 300m.
Hele lejligheden er møbleret fra top til tå. Lækker sofa, 55" smart tv med filmtjenester, køkken med alt udstyr, stationær gamer PC, TV fuldpakke og fibernet fra Waoo, have og havemøbler, opvaskemaskine, fri adgang til vaskerum, tørretumbler osv.
I lejligheden bor min kammerat i forvejen, han arbejder ligeledes på fuldtid i TDC.
Jeg kommer selv til at sove på sofaen indtil jeg finder min bolig, dog har jeg løbende overnatninger i Odense indtil da.



