Lejlighed København SV
Hej
Vi er to unge mænd på 24 år, bosiddende i en lejlighed på Sluseholmen. Vores lejlighed er 93 kvm med dertilhørende altan på 10 kvm. Lejligheden består af 3 værelser, et toilet og et køkkenalrum. Da vores nuværende lejer har fundet andre veje, udlejer vi derfor et værelse på 10 kvm. Dog vil alle fælleslokaler benyttes på lige fod med os andre. Vi vil derfor være 3, der kommer til at dele denne lækre lejlighed. Vi bor bogstaveligtalt på vandet, da der mellem blokkene er gravet kanaler, hvilket skaber en hyggelig stemning.
Lidt om os:
Vi er to venner, ved navn Anders og Anders, der begge oprindeligt er fra fyn. Vi har boet sammen i lejligheden, sammen med to forskellige piger, hver et år af gangen. Vi flyttede hovedsagligt til København for at studere, hvilket Anders D gør på KU, hvor han er ved at afslutte siden kandidat i jura og Anders S læser på 3. år på CBS, hvor han læser Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation. Vi har begge mange bolde i luften ifht. sport, arbejde, studie venner osv. Vi anser os selv som sociale mennesker, der sætter pris på et godt glas vin, hyggeligt samvær og en byture forekommer da også. Når det så er sagt, så har vi to hvidt forskellige hverdage, hvilket betyder, at når man er hjemme skal der selvfølgelig være ro og plads til at man kan passe sine eventuelle studier. Anders S, er fra starten af januar og til slutningen af april i Thailand ifm. et praktik ophold, hvorfor hans værelse vil blive udlejet midlertidigt. Dette betyder også, at vi gerne vil have fundet en lejer til værelset inden han tager afsted, så vi alle sammen kan nå at mødes.
Lidt om dig:
Da vi har gode erfaringer med, at bo sammen med en fra det modsatte køn, så vil vi forsøge at gentage succesen. Vi søger derfor en pige i alderen 22-25 år. I et bofællesskab er det vigtigt at man er positiv af sind og at man er villig til at indgå visse kompromis, selvfølgelig med måde. Vi håber på at finde en pige, som er socialt anlagt og med på et glas vin, når tiden er.
Praktiske informationer:
Husleje:
- Huslejen lyder på kr. 5.000,00, om måneden, det er desværre ikke muligt, at søge om boligsikring
- Det forventes at du betaler en måneds forudbetalt husleje
- Internet og tv er ikke med i huslejen
- Lejligheden har alt i hårde hvidevare
Vi ser meget gerne, at du sender os en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv, dine interesser og din hverdag.
For yderligere information om lejligheden eller/og os, kontakt os gerne.
Venlig hilsen
Anders Dolleris & Anders Schjødt



