Ledigt værelse på Boulevarden, Aalborg
Hej!
Vores roomie flytter desværre, så derfor søger min roomie Sara og jeg en tredje bofælle. Lejligheden du kommer til at bo i, er 155 kvm, ligger på 2. sal og består af 3 store soveværelser, en stor fælles stue, entré, køkken (med opvaskemaskine!) og bad. Desuden har vi en skøn altan samt vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler, så man ikke behøver at tonse op og ned ad trapperne. Den ligger på Boulevarden 5, så man er tæt på både dagligvarebutikker, stationen og midtbyen. Det værelse vi udlejer er ca. 22 kvm. Værelset er meget lyst og har et stort vindue ud til Skipper Clements Gade.
Lidt om os:
Sara Birmann Søndergaard Christensen er 22 år gammel og kommer fra Aalborg. Hun studerer dansk og skal til februar starte på 2. semester. Sara er en udadvendt og positiv pige, som både holder af en tur ude i byen, men som også er stor tilhænger af en aften hjemme. Til hverdag bruger hun sin tid på at studere, hygge og være sammen med venner og familie.
Jeg hedder Iben og er 22 år og kommer oprindeligt fra Nibe. Jeg læser sociologi hvor jeg skal til at starte på 4. semester til februar. Jeg er en frisk og udadvendt pige, der elsker at hygge, lave kager og flødeboller :D. Til hverdag bruger jeg min tid på at studere og være sammen med venner, familie og min kæreste.
Vi søger helst en mandlig roomie, da det tidligere har fungeret rigtig godt! Derudover søger vi en som også er studerende, omgængelig, udadvendt, og som er frisk på roomiehygge i form af fællesspisning o.l. en gang i mellem, men samtidigt respekterer en lukket dør og stilhed, når der læses. Vi forventer herunder også, at du i ny og næ svinger støvsugeren.
Huslejen ligger på 4440 kr. inkl. vand og varme. Desuden er der mulighed for boligstøtte, så forvent en husleje på omkring 4100,- Hertil er der udgifter til el, internet og indboforsikring som er på ca. 170,-/måned. Depositum er på 7743,-. Hvis du er interesseret i dette, så send gerne en besked til mig, hvor du skriver lidt om dig selv.
OBS. - Værelset udlejes umøbleret. - Lejeperioden er ubegrænset og kan overtages 01/02-2022.



