Lækkert værelse i velfungerende kollektiv
Vi er på udkig efter en ny roomie, da hende som vi har boet sammen med før dette skal flytte til Østerbro med en veninde :)
Vi har boet sammen i over 2 år og det har fungeret rigtig godt. Vi går op i at der bliver gjort rent og der er pænt og nydeligt i køkkenet når man går fra det. Vi deles om opgaverne og sørger for at der hver uge bliver støvsuget 2 gange, vaskes håndklæder og badeværelset bliver gjort rent.
Det er ikke sikkert om det er det ene eller det andet værelse som du kommer til at kunne flytte ind i. Men det er alt sammen markeret ved plantegningen i billedet.
Lidt om os:
Luca er husets coach og kan bænke 140 kg. på en god dag. Han er lige blevet færdig med en bachelor fra CBS (HA Almen) og synes det kunne være sjovt kun at tage den på 2 år. Nu arbejder han fuldtid og giver den gas.
Andreas er husets regnedreng og kan løse selv de sværeste matematiske problemer. Han er genial at have i kollektivet, hvis man selv er ved at rive sit eget hår ud når man sidder fast i en matematisk udfordring. Andreas går også på CBS (HA Mat) hvor han går på sit femte semester. Når Andreas ikke hygger sig med matematik er han vejleder, enormt god til at indtage forskellige drikkevare og arbejder hos TV2.
Hannibal er husets udvikling entusiast, som elsker at udvikle både sig selv og virksomheder. Han er en ivrig podcast lytter, digital marketing troldmand og entreprenør. Han går også på CBS (HA Almen) på sit tredje semester. Når han ikke arbejder eller går i skole, så kan man finde ham i stol med høretelefoner på eller i fitness centeret med husets coach (Luca).
Hvad vi leder efter:
Vi leder efter en der er energisk og ambitiøs. Du vil gerne frem i verden og kan godt lide at være sammen med mennesker. Vi vil gerne have en i alderen 20-24 år, som går på en videregående uddannelse eller er blevet færdig med en bachelor.
Vi vil gerne have en som vil tage del i fælleskabet, men der er massere af plads til at være sig selv. Du skal være ryddelig og være med til at holde standarden for fællesarealerne i tip-top stand.
Send os en besked med hvorfor det netop er dig vi skal vælge til at flytte ind. Det må gerne være kreativt. (Kunne f.eks. være en video)



