Lækkert og dejligt værelse i studielejlighed!
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 2789 kr
Depositum: 12600 kr
Størrelse: 16 m²
Værelser: 1
Postnummer: 8210

Lækkert og dejligt værelse i studielejlighed!

Hej alle!

Da min roomie Ida flytter ud, står jeg og mangler en ny roomie fra den 1. marts 2018!!

Jeg er 23 år gammel og er i gang med at uddanne mig til Ergoterapeut. Jeg er et meget udadvendt menneske, som bruger meget tid på mine venner, familie og sport.

Jeg søger derfor en person som er klar på at skabe et rart, sjovt og åbent fællesskab. Samtidig ønsker jeg også at min nye roomie er fuldt ud forstående for at privatheden også skal respekteres, gensidigt ?? Jeg søger en person, som kan tage ansvar i forhold til de få fælles arealer der er, hvad angår rengøring og hvad der ellers kan være. Et stort plus hvis du kan lide at drikke en øl eller et glas vin og lave noget god mad sammen en gang i mellem ??

- Lejligheden er en studiebolig i Skovkollegiet i Aarhus V, med to værelser, en entré, et badeværelse og et køkken. Lejligheden er 56 kvadratmeter i alt. Da det er en studiebolig, skal min nye roomie være under uddannelse for at kunne bo her.

Studieboligen ligger 4 km. fra Aarhus C, en god cykel afstand uden at være for lang. Offentlig transport med bus indtil C eller ud mod vest (Tilst) fra kollegiet er nemt. Busserne nr. 19, 111, 112, 114 og 116 kører hele tiden.

Hasle torv ligger 1 km. fra kollegiet, hvor der er forskellige indkøbsmuligheder, som Fakta og Lidl. 600 m. den anden vej finder man Meny og Aldi og Netto lidt længere henne.