Lækkert nyt værelse på Frederiksbrygge!
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 5880 kr
Depositum: 30154 kr
Størrelse: 12 m²
Værelser: 1
Postnummer: 2450

Lækkert nyt værelse på Frederiksbrygge!

Vi er to heldige kartofler, som har fået fingrene i en nybygget lejlighed på Frederiksbrygge lige ud til Belvederekaj (fint skal det være dog er vi mest selv til billig papvin). Vi har havudsigt, og solen skinner selvfølgelig altid på vores to altaner, hvor du i øvrigt må ryge lige så tosset du vil.

Lejligheden er nybygget på 118 m2 med stort køkkenalrum med 3 værelser. Med til lejligheden hører ovn, kogeplader, emhætte, køle/fryseskab, opvaskemaskine samt vaskemaskine. Dit værelse er på 12 m2 og koster 5880 kr. inklusiv aconto vand og varme. Prisen er fastsat efter størrelsen på værelset, og den samlede husleje er 16.680 kr. Dit indskud bliver på 30.154 kr. Det inkluderer huslejen for juli, 3 måneders depositum og en forudbetalt leje. Indskuddet skal betales 31/5.

Vi leder efter en roomie, som vil bo sammen med os og ikke blot hos os. Vi foretrækker, at du er en fyr, som har prøvet at bo ude før, men skriv til os uanset. Lejligheden kommer til at være lige så meget dit hjem som vores, og dine venner/kæreste er selvfølgelig også velkomne.
Vi selv er kusiner, og går waaay back, men det skulle nu ikke være noget problem, da vi er åbne og rare mennesker begge to. Vi er 24 år. Louise læser landsskabsarkitektur og Turid læser til pædagog, og vi er begge to svært glade for musik, øl og venner. Det ville være en klar fordel for dig, hvis du også får en ustyrlig lyst til Gnags fra tid til anden, og desuden forstår, hvorfor The Julekalender også snildt kan ses om sommeren.
Spøg til side det er selvfølgelig ikke krav, men nu har du måske fået indtrykket af, hvem vi er.

Hvis du synes, det lyder som noget for dig så send en besked om dig selv!
Ps. Vi er ikke morgenmennesker