Hyggeligt bofællesskab med perfekt beliggenhed
Vi søger en ny romemate til vores bofællesskab.
Lejligheden er af en ældre dato og ligger central placeret, med 100 meter til gågaden og cirka 5 kilometer til diverse uddannelsesinstitutioner.
Vi er et bofællesskab som nyder socialt samvær, men med plads og respekt for privatlivet og en lukket dør. Vi nyder at spille brætspil og lave mad sammen engang imellem. Generelt er vi søde, sociale og imødekomne. Hver især med vores travle hverdag.
Bjarke, 35 år, ny-udklækket filosof. Nyder en god snak over en kop kaffe eller et glas rødvin. Bruger sin fritid på fotografering, løb og badminton.
Federico, 29 år, italiener, læst spansk og engelsk sprog & litteratur i Venedig. Arbejder for tiden som pædagogmedhjælper. Træner en del i fritiden, elsker god og sund mad, fotografering -gerne med Bjarke. Har planer om nyt studie i fremtiden.
Tabita, 26 år, arbejder som handicaphjælper - hovedsagligt natarbejde. Sparer pt op til uddannelsen psykoterapeut og en rejse til Bali. Elsker at dyrke motion - gerne sammen med andre.
Lasse, 27 år, læser til ingeniør og arbejder som kontaktperson for en ung dreng. Fritiden bliver brugt på fodbold, venner og familie.
Vi søger en kvinde på mindst 22 år, som er frisk på at være social engang imellem. Om du er studerende eller i arbejde betyder ingenting. Du skal være ansvarsbevidst og engageret i at få de praktiske ting i huset til at fungere, så vi alle kan have det godt i vores fælles hjem (indgå i de fælles aftaler med rengøring og andet praktisk i huset).
Skriv til os og vi vil finde en dag hvor du kan komme til samtale



