Hjem til Amager
Type: til leje
Boligtype: Værelse
Pris: 5490 kr
Depositum: 8500 kr
Størrelse: 10 m²
Værelser: 1
Postnummer: 0

Hjem til Amager

Kære boligsøgende.

Vi har været så heldige at få fingrene i en lækker, lys og nybygget 4-værelses lejlighed på Amager på 100 kvm. Lejligheden ligger 50 meter fra Kvickly, fakta og gode cafeer, 300 meter fra Lergravsparken metrostation og 500 meter fra Amager strand, som vi i øvrigt har udsigt til fra lejlighedens store altan.

Værelset der lejes ud er 10 kvm og indflytningsklart 1/5. Den månedlige leje er 5490 kr + internet (93kr). Huslejen inkluderer el, vand og varme.
Indflytningsprisen på 25.063 kr inkluderer 2* forudbetalt leje, et depositum på 8.500kr samt første måneds husleje.
Lejeperioden er ubegrænset med 2 måneders opsigelse.

Vi søger en lejer, som også er på jagt efter en ny god base og som har lyst til at dele denne dejlige lejlighed med os, og gøre dette til vores fælles hjem.

Om os:
Rasmus 25 år: er en flyvsk type, der har hele verden som sin arbejdsplads - og han tager gerne mod bestillinger fra tax-free shoppen i lufthavnen. Når han ikke flyver rundt i verden, bruger han gerne tid i køkkenet, hvor han eksperimenter med selvopfundne retter og andre lækkerier, som han gerne deler ud af. Han er altid frisk på at drikke en Ale no. 16 og læse dit daglige horoskop højt for dig.

Nana 27 år: studerer på pædagoguddannelsen og forsøger at nyde studielivet. Når hun ikke læser tykke bøger om børn og opdragelse finder hun på gode undskyldninger for ikke at få brugt sit fitness abonnement. Hun spiller gerne dit yndlingsnummer for dig på sin guitar, og serverer gladeligt sin berømte grøntsagslasagne for alle, der lyster.

Vi er meget spændte og nysgerrige på, hvem vores kommende lejer er, og vi ser meget frem til at møde dig!
Så skriv kort hvem du er, hvad du kan, hvad du drømmer om, send os en tegning. Fortæl om dit stjernetegn. Eller... whatever. Så inviterer vi på øl.