Delehus med egen altan og have i Søborg for rolig person
4500 kr. i husleje om måneden inkl. el, vand og varme + 300 kr til dækning af internet, indboforsikring, licens, kabelpakke og brug af vaskemaskine og tørretumbler
Udlejningsperioden er sat til 1 år, med klar mulighed for forlængelse. Og det skal noteres at adressen er Ærtemarken 15A, og at du naturligvis kan blive cvr registreret. Indflytningsdato er fleksibel men snarest.
Lejemål: 16 m2 lyst værelse på 1. sal, med egen altan på ca. 2 m2. Derudover er der fælles køkken, badeværelse, vaskerum i kælderen med dertilhørende brusekabine, og en fælles have på 500 m2, som er til fri afbenyttelse, dette gælder også for det lille havehus og dertilhørende bålsted.
Boligen ligger i et roligt villakvarter, 10 min. gang til Buddinge St, 10 km fra centrum, og 6 km fra DTU campus
Boligen deles med mig og kun mig , Carsten Borregaard, som er en stille og rolig arbejdsramt person, som har interesse for mennesker, kultur og natur. Jeg arbejder selv med fotokunst ved siden af mit job som anlægsgartner og ønsker at bo med et menneske som har lyst til tale om andet end vejret. Jeg respektere dog en lukket dør, og forventer derfor også det samme af dig. Jeg leder efter en bofælle som ligesom mig har noget de skal op til i hverdagen, om det er studie eller arbejde er irrelevant. For at få hverdagen til at flyde bedre, kunne det være hyggeligt at dele et måltid mad en gang i mellem. Du er meget velkommen til at have gæster på besøg, men det gøres klart at værelset kun udlejes til en person. Ud over mig i huset, vil mine to døtre på 19 og 21 en gang i mellem komme forbi og overnatte på gæsteværelset, men da de begge bor ude sker det ikke så ofte.
Hvis denne bolig lyder som noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte, så vi kan mødes til en uforpligtende samtale over en kop kaffe eller te.



