2 værelser i 4-værelses lejlighed fremlejes i nyt Longevity bofællesskab
Hej
Jeg søger 2 roomies med overtagelse 1. oktober 2025.
Værelserne er i en 4-værelses lejlighed på 108 kvm på Artillerivej i Bryggen Syd, Amager.
Værelserne er hhv. ca. 10 m2 og 8 m2 og umøblerede.
Huslejen er på 5.000 kr. pr. værelse.
Vand og varme (fast månedlig) 500 kr.
El (fast månedlig) 200 kr.
Internet (fast månedlig) 100 kr.
Depositum: 15.000 kr.
Lejligheden er få år gammel og fremstår ny.
Elevator og mulighed for kælderrum.
Køkken, bad, altan og stue deles som fællesarealer.
Opvaskemaskine i køkken.
Vaskemaskine (kommer snarest).
Hvis man ønsker pendlerværelse så skriv en besked med forslag til pris.
Lejligheden er delvist møbleret, og vi kan diskutere fælles indretning.
Billeder er taget i en hurtig vending mens tidligere lejer fortsat bor i lejligheden. Video af boligen kan sendes. Det er desværre ikke muligt at se selve lejligheden før indflytningsdato.
Hvorfor Longevity bofællesskab?
Sunde vaner er nemmere at holde og opbygge, hvis mennesker omkring én har et lignende fokus. Derfor synes jeg at tanken om et bofællesskab med fokus på at kunne støtte hinanden i en fornuftig livsstil var interessant. Det er ikke noget jeg har set før, så du kan være med til at forme det fra bunden.
Hensigten er ikke at leve fanatisk eller dømme hinanden, men blot at gøre det en anelse nemmere at tage sunde valg.
Lidt om mig:
Jeg er 33 år, og arbejder på Amager hos en health-tech scale-up. Jeg bruger min fritid med fokus på sundhed og sport, og på frivilligt klimarelateret arbejde.
Lidt om dig:
Køn er underordnet, men jeg ser gerne at du har boet ude før og derfor har en forståelse for at bo med andre, og sætter pris på et rent og ryddeligt hjem.
Med respekt for en lukket dør fra os begge, håber jeg at kunne dele lejligheden på en behageligt måde.
Jeg ser frem til at høre fra dig :-)



