Pokémon Go frigivet i Danmark!
Så er spillet også officielt ude i Danmark! Pokémon Go, som har taget verden med storm er nu officielt ude i Danmark.
Spillet er et af de mest downloadede mobilspil nogensinde og har overgået spil som Slither.io, Clash of Clans og Candy Crush. Pokémon Go er blevet så populært at søgninger på ordet ifølge internetanalyseinstituttet ZhugeEX har overgået det ellers ofte mest søgte ord på Google: Porno.
Firmaet Niantic der står bag udviklingen af spillet og som ejes af Nintendo, har fået så voldsom en succes at Nintendos aktier steg med 34% indenfor den første uge efter udgivelsen af spillet 6. juli 2016.
For at få en fornemmelse af hvor populært spillet er blevet, så har det overgået Twitter, Instagram, Snapchat og Messenger i hvor lang tid folk bruger om dagen på de enkelte sociale medier.
Hvis ikke du er helt bekendt med spillet får du her lige en hurtig forklaring:
Du åbner for en eventyrverden med interaktive fantasidyr, som du skal fange. Der er 151 forskellige typer af figurer som er placeret rundt omkring i verden på tilfældige steder, måske endda i din baghave eller ude på fortovet hvor du bor. Spillet er integreret med et 3D kort over dit nærområde og når du kommer til et sted hvor der er en pokémon skifter den over til mobilkameraet der filmer vejen hvor du står, samt viser den pokémon du står på vejen lige foran dig.
Det gælder om at fange disse dyr med en PokeBall, som du kaster efter dyret(med et swipe på telefonen), hvorefter du skal træne og udvikle dyret ved at fodre det med Candy. Løbende skal du også som træner stige i level, så du bliver en bedre træner.
Du kan træne dine Pokémons i såkaldte gyms, hvor du også kan vælge hvilket hold du vil være på, blåt, gult eller rødt hold, også kaldet henholdsvis Instict, Mystic og Valor. Du kan angribe og overtage gyms fra et andet hold, hvilket er selve kampdelen i spillet.
Rundt omkring i verden er der placeret nogle Pokéstops, hvor du kan modtage forskellige objekter, som Pokéballs, Pokémon eggs, Revives eller Potions.
Har du skaffet, eller er du ved et Lure modul, som tiltrækker Pokémons i nærheden af Pokéstops kan du se de mange Pokémons i området og på den måde nemmere finde dem og fange dem.
Folk der jagter Pokémon kan nemt komme til at gå op til 10 kilometer på en dag, så det er også en effektiv måde at få integreret motion samtidig med at man spiller.
Du kan finde en længere og mere uddybende forklaring om hvordan du spiller Pokémon Go lige her.
Mange af brugerne af Pokémon Go er vokset op med fænomenet som barn i 90’erne, hvor det både fandtes som kortspil og som tegneserie. Nu har det taget en helt ny drejning og har fået mange flere fans med, som gør hvilesløse rundt i gaderne for at finde de sjældne Pokémons.
Flere steder i verden, blandt andet i USA, har det skabt tumult når en sjælden Pokémon har vist sig. Blandt andet i Central Park, hvor en såkaldt Vapereon viste sig. Her samledes hundredvis af mennesker for at finde den meget sjældne Pokémon.
Se klippet nedenfor:
På grund af den store interesse for spillet har mange virksomheder, især i USA, valgt at udnytte disse lures markedsføringsmæssigt ved at tilbyde rabatter til folk der er på Pokémonjagt. Det er både store og små butikker der glæder sig over at kunne tiltrække sultne og tørstige Pokemontrænere der vandrer rundt i byen.
I USA er har mange butikker øget deres omsætning markant efter de har oprettet særlige tilbud til de Pokémonhungrende kunder, som ellers ikke var kommet ind i butikken.
Det er kun fantasien der sætter grænser for hvordan man kan bruge spillet i markedsføringsøjemed. Nu, hvor spillet også er kommet til Danmark, vil vi fremover se mange flere spisesteder og lignende der vil bruge det i deres markedsføring. Blandt andet har Burger King og Odense Zoo allerede taget det til sig.
Kilde: Delsted Productions
Udover det meget sjov man kan have med spillet er der også opstået en masse problemer som følge af den store interesse omkring spillet. Flere steder er folk blevet påkørt fordi de har haft øjnene på telefonen i stedet for trafikken.
I Danmark er der oprettet fællesskaber på blandt andet Facebook, hvor man mødes og følges rundt i byen sammen for at finde de forskellige Pokémons. Hvis du også vil være med, så download spillet, vælg et hold, gå ud og fang Pokémons, mød nye mennesker og husk at passe på i trafikken.
Held og lykke - Gotta catch them all!