Ny i Byen
Her kan du få hjælp, hvis du skal eller netop har flyttet til en ny by for at påbegynde en uddannelse.
Når beslutningen er taget, bekræftelsen til uddannelses stedet er sendt af sted, er det vigtig at få økonomien på plads. I Danmark betyder det at du skal skynde dig at få styr på din SU. Dette kan du gøre på su.dk. Her finder du således svar på alle dine spørgsmål, og ikke mindst kan du søge den almindelige su og søge su lån, hvis du finder det nødvendigt. Når så økonomien er i orden, begynder arbejdet med at finde en bolig for alvor.
Ikke alle har mulighed for at bo hjemme men skal flytte hjemmefra. Rigtig mange studerende vælger at søge et kollegieværelse. Naturligvis varierer størrelse, faciliteter og placering meget byerne imellem. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hvilken type værelse du søger. De tre største studiebyer henholdsvis, København, Århus og Odense har heldigvis alle en samlet boligportal med kollegier.
I Århus kan du således let søge på Kollegie8000, hvor du kan finde bade kollegiebolig og ungdomsbolig. (Forskellen er at, en studiebolig ikke forudsætter at den unge er under uddannelse som kollegieboligen gør.)
I København og omegn kan du søge kollegiebolig og ungdomsbolig hos Kollegiernes Kontor.
Og I Odense er det på siden Studiebolig Odense. Ikke mindst kan man, hvis det ikke er kollegiet der trækker, finde lejeboliger over hele landet på boligportal.dk.
Uanset hvilken by du flytter til kan du altid finde en lang række lejligheder, værelser, og mulige forældrekøb i vores store studiebolig-sektion.
Rigtig mange studerende er ikke klar over at der ved visse boliger er mulighed for at få et tilskud til huslejen – I form af boligsikring, så skynd dig ind og læs mere, om du er en af de heldige. Men hvis du nu har fundet det perfekte værelse, der bare ligger lidt udenfor byen, eller du har svært ved at rejse fra mor og far er det en god ide at undersøge transportmuligheder til og fra uddannelsesstedet. Rigtig mange studerende kender til DSBs Wildcard der er en rigtig god handel. Her kan du spare op til 50% på prisen og som noget reletivt nyt, kan du køre så langt du vil på en “klapsædeplads” for bare 69 kr. Læs mere om alle fordelene på DSBs hjemmeside.
For at finde hjælp til at komme rundt i Odense, skal du ind på fynbus’ hjemmeside, hvor du kan se køreplaner, og en oversight over diverse rabatter og billetter.
For at læse mere om busnettet I Århus skal du ind på Midttrafiks hjemmeside .
For København og resten af Sjælland skal du ind på Movia Trafiks hjemmeside.
Men når du nu har sikret studieplads, tag over hovedet og transport til og fra studiet, er det tid til at koncentrere dig om studiet! Som noget af det første på studiet, får du en pensum liste.
Den er oftest lang, og kan let blive en dyr omgang. Så hvorfor ikke købe bøgerne brugt? Her på Studenterguiden.dk kan du købe brugte studiebøger, der er sat til salg af andre studerende, og der er lige nu mere end 6.000 fagtitler til salg.
Du kan selvfølgelig også sætte din egne brugte studiebøger gratis til salg her. Men hvis du ikke er heldig at finde den bog du leder efter, er der mange muligheder på nettet for at købe dine fagbøger. Saxo.dk er nok en af Danmarks største litteratursider, og desuden har de her en rabat for studerende. Desuden kan du sammenligne bogpriser på Pensum.dk og kan blive viderestillet til diverse forhandlere.
Men også online kan du downloade og bruge diverse hjælpeprogrammer der kan være til stor hjælp på studiet. Således kan du ganske gratis hente leksikonet Dixio der hjælper med at oversætte fra forskellige sprog. Online kan du desuden altid slå ord op på Den Store Danske, samt den velkendte Wikipedia. Ikke mindst vil uddannelsesstedets bibliotek oftest tilbyde adgang til diverse databaser til deres medlemmer og indskrevne studerende.