Nummergeneratorens rolle i online kasinospil

Nummergeneratorens rolle i online kasinospil

Hvis du har prøvet at spille på et online casino, så har du garanteret på et eller andet tidspunkt spekuleret over, hvor tilfældigt resultaterne egentlig er.

Hvis du har prøvet at spille på et online casino, så har du garanteret på et eller andet tidspunkt spekuleret over, hvor tilfældigt resultaterne egentlig er.

 

Hvis du går ind på et fysisk kasino og vædder på rouletten, vil du se en kugle blive kastet og lande et tilfældigt sted på hjulet. Du kan se med egne øjne, at det er tilfældigt, hvor den lander. Hvis du vædder på en online roulette, må du blot stole på, at den digitale kugle lander et tilfældigt sted på det digitale hjul, da det hele er computerstyret.

 

Online casinoer bliver af og til beskyldt for ikke at være fair og for at lade spillerne tabe med vilje. Det er hovedsageligt fordi, at de fleste spillere ikke forstår nummergeneratorens (RNG) rolle i kasinospillenes resultater.

 

Her ser vi nærmere på RNG’s funktion, og hvorfor den er et kritisk element i alle spil, du finder på et online casino.

 

Kasinospil og tilfældigheder 

Mange spillere har studeret spilstrategi meget nøje, inden de sætter sig foran computeren for at gamble, og strategi kan øge ens chancer for at vinde, men i sidste ende handler kasinospil om held.

 

Det er derfor vigtigt, at spillenes udfald altid er tilfældige. At ingen kan planlægge og forudbestemme, hvilke kort du får i blackjack, eller om du kommer til at vinde en gevinst på en spillemaskine.

 

På fysiske kasinoer er det som regel givet at udfaldene for spil som poker, blackjack og roulette er tilfældigt, da kortene bliver blandet foran en og man observerer kuglen rulle i rouletten. Men i alle online kasinospil – og spillemaskiner på fysiske kasinoer – er det en algoritme, som afgør udfaldet.

 

Hvad er RNG?

Online casinoer benytter sig af RNG (random number generation) teknologi til at sikre sig, at spillenes resultater er 100% tilfældige. RNG er en algoritme, som producerer en sekvens af tal eller symboler uden noget mønster.

 

 RNG er indlejret i spillene og befinder sig sammen med spilfilerne på en server hos en tredje part. Den kan ikke ændres eller påvirkes.

 

Når man, for eksempel, tager et spin på en spillemaskine, så bliver udfaldet bestemt af en sekvens af numre, der bliver dannet af nummergeneratoren. Hvis du tager et spin mere bagefter, så danner generatoren en ny sekvens af numre, som bestemmer det nye udfald. RNG’en gør hvert spin helt uafhængigt af hinanden og sikrer, at alle resultater bliver helt tilfældige.

 

På grund af vigtigheden af RNG og spillernes tiltro til den, bliver den ofte testet af uafhængige aktører som iTechLabs, BMM Testlabs og eCOGRA. De tester og verificer dens fairness, og sikrer at den ikke kan manipuleres.

 

Man skal dog være opmærksom på, at der findes uærlige casinoer, som bruger falske versioner af RNG, som de kan manipulere med. Det er derfor vigtigt at holde sig til casinoer med licens, da pålidelig RNG er et af kravene fra Spillemyndigheden, når et casino søger om dansk licens.

 

RNG og RTP

Der er dog en lille ting, man bør have i baghovedet, når det kommer til RNG, og det er RNGs forhold til RPT (Return to Player).

 

Hvis du spiller på spillemaskiner, så er du nok allerede stødt på dette udtryk. RTP fortæller dig, hvor meget du kan forvente at en spillemaskine vil betale dig tilbage i gevinster af den indsats du har brugt. Hvis en spillemaskines RTP er på 95%, så betyder det, at spillemaskine teoretisk set betaler 95 kr. tilbage af en indsats på 100 kr. Det betyder ikke, at du er garanteret at vinde 95 kr., hvis du spiller for 100 kr. – du kan både vinde betydeligt mere eller betydeligt mindre – men det fortæller dig, hvad du nogenlunde kan forvente af maskinen.

 

RTP er selvfølgelig en faktor for RNG – hvis RNG ikke tog højde for RTP, ville det ikke være muligt for casinoerne at sikre sig husets fordel på spillemaskinerne.

 

RTP-procentdelen sættes først, og derefter bliver RNG-algoritmen programmeret. Softwaren konfigureres med det resultat, at udbetalingerne i det lange løb (mindst 1000 spins) kommer til at passe nogenlunde med den valgte RTP-procent.

 

RTP’s indflydelse gør ikke RNG mindre tilfældig, men den påvirker, hvor meget en maskine kommer til at udbetale i det lange løb.

 

Konklusion

RNG spiller en utrolig vigtig rolle i online kasinospil og er med til at beskytte spillerne og sikre fairplay.

 

Heldbaserede spil som poker, blackjack, roulette og spillemaskiner har brug for helt tilfældige resultater, og RNG-algoritmen er med til at sikre os, at vi ikke bliver snydt af casinoerne.