Hjernedoping

Hjernedoping

Det er blevet mere og mere normalt, at tage medicin for at fremme sine præstationer til eksamen. Studenterguiden.dk prøver her, at give dig en oversigt over mulighederne, helhedsbilledet samt et objektivt svar på om det kan betale sig at tage præstationsfremmende medicin op til f.eks. eksamen.

Det har længe været kendt i sportens verden. Her har man dog i stor stil valgt at forbyde doping. Det er dog indtil nu ikke ulovligt i uddannelsessammenhæng og i USA viser undersøgelser at 7 procent af de studerende på videregående uddannelser benytter sig af præstationsfremmende medicin. Med andre ord, så er det i stor fremgang i USA og nu begynder dillen også at tage fat i Danmark.

Betydningen af dette er i det store hele, at du som studerende lige pludselig er i konkurrence med andre studerende, der performer bedre på medicin. Derfor er det også noget du, som engageret studerende også må forholde dig til, hvis du forsat vil være en del af toppen. For universiteterne afviser indtil videre kontrol med hjernedoping, så der er ikke nogen udefrakommende redning lige på trapperne. Det etiske råd advarer imod hjernedoping og anbefaler lovgivning på området, men der er lang vej til folketinget.

Vi vil nu gennemgå det mest populære medicin til brug for fremmelse af præstationer. Alt vi omtaler er lovlig medicin, der udskrives af egen læge. Der er også et forbrug af ulovlige stoffer blandt studerende i Danmark til brug for fremmelse af præstationer, men dem gennemgår vi af gode grunde ikke.

Fjern nervøsiteten med Betablokkere

Betablokkere er normalt til brug for hjertepatienter. Medicinen nedsætter blodtrykket og fjerner nervøsiteten ved eksamener, hvilket gør det muligt at fokusere på opgaven og spørgsmålene. Bivirkninger kan bestå af muskeltræthed, kolde hænder og fødder, træthed, svimmelhed, kvalme og diare, mareridt og voldsomme drømme. Depression og impotens kan forekomme hos mænd. Betablokkere vil yderligere diskvalificere dig ved en dopingtest.

Studér 24/7 med Ritalin

Ritalin benyttes normal til behandling af ADHD og narkolepsi. Præparatet kan dog også benyttes af raske mennesker til forøgelse af koncentration og friskhed. Med andre ord kan du sidde næsten døgnet rundt koncentreret om et emne, bog, opgave eller lignende. Dog kan det have den modsatte effekt ved mere komplekse opgaver. En amerikansk undersøgelse viste at 25% af de adspurgte studerende og 20% af de adspurgte forskere benyttede sig af Ritalin. Yderligere mener næsten 50% at Ritalin er ok, at benytte sig af til dette formål. Der er en række mulige bivirkninger ved brug af Ritalin. De mest almindelige er feber, nedsat appetit, vægttab, kvalme, opkastning, mavesmerter, hjertebanken, hoste m.v. Det værste/sjældne bivirkninger består af hjerneblødninger, blodpropper, hjertestop m.v.

Hold dig frisk på Koffeintabletter

Koffeintabletter fungerer på samme måde som nogle kopper kaffe, og gør dig frisk. Der er normalt ikke de store bivirkninger ved dette, og det kan hjælpe en hel del ved terpning o.l. Vi anbefaler doge at drikke kaffe i stedet for at tage, de til tider tvivlsomme, Koffeintabletter. Drik dog ikke for meget inden eksamen da det kan gør dig urolig, forøge antallet af toiletbesøg m.v. Koffein vil diskvalificere dig ved en dopingtest.

Slap af på Nerve­medicin

Nerve­medicin findes der forskellige afarter af. Fælles for dem er, at de normalt bruges til folk med depression, angst o.l. Det vil typisk få dig til at slappe af og være i godt humør til eksamenen. Hør nærmere om de forskellige muligheder og bivirkninger hos din egen læge.

Alkohol

Et nydelsesmiddel som de fleste har stiftet bekendtskab med, og har til rådighed i hjemmet. Derfor også jævnligt brugt til at slappe af på inden en eksamen. Dette kan dog ikke anbefales idet alkohols generelle virkning er forstærkelse af følelser. Så føler du dig angst og utilpas, så kan dette forstærkes. Samtidig gør alkohol dig sløv og giver dig en sløret/afvigende tankegang, der kan påvirke eksamen negativt. Så hold dig fra alkohol i sammenhæng med eksamen og studier.

Konklusion

Som man let kan læse sig til herover, så får man intet uden at satse noget. Studenterguidens mening er på dette grundlag, at du som udgangspunkt ikke bør tage neuro enhancement-præparater (NEP) / hjernedoping, med mindre du har et altoverskyggende problem ved eksamen, som ikke kan løses ved øvelse. Tager du f.eks. Betablokkere til eksamen og kommer godt fra det, så tager du det nok også til næste eksamen. Og så til næste gang du skal til jobsamtale. Og næste gang du skal holde en præsentation... Med andre ord er der stor chance for, at det tager overhånd og for hver gang du bruger stoffet vil der være endnu en chance for bivirkninger.

Er du derimod "helt væk" og er "ved at få hjertestop" til eksamener, og virker coaching og øvelser ikke efter mange forsøg, så er det klart værd at overveje NEP, men kun som sidste udvej. Det er Studenterguidens mening. Andre sammenligner dog NEP med at få en influenzavaccine. Så en endelig løsning kommer vi ikke frem til. Men nu kan du selv beslutte dig ud fra objektiv information. Husk også, at du skal have en recept og derved skal en læge godkende det, hvilket trods alt øger sikkerheden ved NEPs markant.

Kilder: Videnskab.dk, apoteket.dk, DR 1, Netdoktor.dk, b.dk, etik.dk og metroxpress.dk.