Guide til søgemaskineoptimering (SEO) for begyndere
Er du IT studerende og arbejder med hjemmesider, for eksempel som hjemmeside programmør og/eller designer, kan du måske nok lave en flot og fungerende hjemmeside, men hvad kan du bruge en hjemmeside til, hvis du ingen besøgende har? Denne artikel giver dig nogle gode råd til, hvordan du bliver mere synlig på søgemaskinerne med din hjemmeside.
Arbejdet med søgemaskineoptimering også kaldet SEO, indebærer en hel række forskellige faktorer der tilsammen danner den effekt der gør dig synlig på søgemaskinerne.
Intern linkstruktur og opbygning af hjemmesiden
Søgemaskineoptimering går i bund og grund ud på at bygge en hjemmeside der er nem at navigere rundt på, du guider altså dine besøgende og søgemaskine botterne rundt på din hjemmeside. Er din side nem at finde rundt på og er din interne linkstruktur i orden, vil søgemaskinerne belønne dig med en høj placering. Helt så nemt er det dog ikke, for at rankere højt i søgemaskinerne er det nemlig ligeså vigtigt at andre folk finder din side interessant og hvordan finder søgemaskiner som Google så ud af om andre syntes dit site er interessant? Det gør de ved at andre relevante hjemmesider linker til din hjemmeside. Dette opfanger Googlebot når den crawler sider på Internettet, finder den et link til din side fra en side med samme emne, må det antages at din hjemmeside er troværdig på netop dette emne.
Søgeord
Som det første inden du går i gang med din søgemaskineoptimering, er det vigtigt at du finder nogle passende søgeord at benytte. Der er mange måder at analysere sig frem til søgeord med meget trafik, blandt andet kan man benytte sig af Google AdWords Søgeordsværktøj, som er et gratis værktøj du kan benytte når du har en Google AdWords konto. Google Adwords er de annoncer der vises på Google ved siden af søgeresultaterne og som ofte også ses på hjemmesider. Det er altså betalte klik annoncer, også kaldet PPC kort for Pay Per Click. Når du har fundet dine vigtigste søgeord, kan du sammenligne med de ord du benytter på din hjemmeside, passer de sammen? Hvis ikke skal du optimere i din brødtekst. Du skal benytte de nøgleord som du har fundet frem til, på din side og i din brødtekst, gerne så mange gange som muligt, uden at gøre teksten ulæselig. På denne måde fortæller du søgemaskinerne hvad din tekst omhandler og kan søgemaskinerne se du nu også benytter disse nøgleord, overbeviser du dem om at det rent faktisk er hvad din side omhandler. Når du leger med søgeord, skal de både tilføjes som meta nøgleord, samt meta beskrivelse, dette skal gøres på hver side, da det er vigtigt du opfatter hver enkelte side, som en side for sig selv, med et bestemt emne. Hver side har altså også forskellige søgeord, nogle af søgeordene må selvfølgeligt gerne gå igen, men kan du benytte de samme søgeord om og om igen, burde du nok overveje at smide al information om det pågældende emne i en artikel for sig selv, så denne kan fremstå som den vigtigste på dette emne. På denne måde får du også denne side til at rangere højest i søgemaskinerne, når de pågældende søgeord bliver tastet på søgemaskinerne.
Linkbuilding
Linkbuilding som det bliver kaldt indenfor SEO verdenen, er en stor del af søgemaskineoptimering, det er faktisk en af de allervigtigste parametre for hvordan en hjemmeside rangerer i søgemaskinerne. Kan du få massere af indgående links fra relevante sider til din hjemmeside, er Googlebot nødt til at opfatte det som en autoritets side, hvorfor den selvfølgelig putter dit søgeresultat højt i placeringerne. Det kan dog være din side er ny og ingen derfor har opdaget denne endnu, hvad gør man så? Man bygger dem selv! Forvirret? Det skal du ikke være, der findes nemlig råd for dette. Du er sikkert faldet over det der hedder link kataloger, altså sider hvor folk kan tilmelde deres link med en beskrivende tekst, nogle søgeord og hvilken kategori der passer på den aktuelle hjemmeside. Dem skal du benytte. Du kan desuden bruge sociale bogmærker til at linke til din hjemmeside, du kan desuden med stor succes benytte de fleste sociale medier til at bygge links, såsom Facebook, MySpace med videre. Husk altid når du bygger links, så vidt muligt at prøve at benytte dine vigtigste søgeord i din ankertekster. Ankertekster er den markerede tekst du har gjort til et link.
Inden du går i gang
Det er bestemt ikke ligegyldigt hvordan du bygger links til din hjemmeside, den vigtigste faktor er at du har styr på dine vigtigste søgeord, din interne linkstruktur, at du har tagget diverse billeder og at din tekst passer på dine søgeord. Dette er en meget kort og overordnet beskrivende artikel om emnet, emnet er meget bredt og der er så mange instanser der har stor betydning for om din side kommer til at rangere højt. Blandt andet er selvfølgelig konkurrence en altafgørende faktor. Er du på et meget konkurrencepræget marked, bør du overveje at få en professionel til at udføre din søgemaskineoptimering.
Du kan få lidt flere hints omkring SEO, ved at læse på Wikipedia's tråd om emnet. Du kan også læse mere om søgemaskineoptimering på denne blog. God fornøjelse!