Studenterhuen er for længst falmet og solcremen fra rejsen i sabbatåret vasket af. Snart flytter du hjemmefra, og så er luksuslivet som hjemmeboende med mors aftensmad og fars cykellapninger en saga blot. Når du forlader reden, starter et nyt kapitel i dit liv, som både byder på spændende og svære udfordringer.

Nu starter voksenlivet for alvor, hvor du skal gøre dig økonomisk uafhængig af dine forældre. Men hvordan bærer du dig lige ad med det? Hvordan får du råd til både at nyde et par øl i fredagsbaren og betale indboforsikringen? Og hvordan sikrer du, at du ikke i tide og utide bliver nødt til at ringe hjem til mor og far for at bede om tilskud til tandpasta og vaskepulver, fordi pengene på forunderlig vis er sluppet op?

Bare rolig - hjælpen er nær. Spiir, der står bag en intelligent budget-app, giver dig her fem gyldne råd til en stærk økonomi, når du flytter hjemmefra.

1) Overblik over faste udgifter

Elregning, husleje og forsikringer. Indtil du flytter hjemmefra, har du ikke skullet bekymre dig om kedelige, faste udgifter. Det kan komme som lidt af et chok, hvad det egentlig koster at forlade den trygge rede hos mor og far og skulle forsørge dig selv.

Første råd til en stærk økonomi er at danne dig et overblik over dine faste udgifter: Husleje, el, forsikringer, internet, mobilabonnement, licens, mad og leveomkostninger, a-kasse og eventuelle fritidsaktiviteter såsom et fitnessabonnement.

Hvis du bor sammen med andre, kan du undersøge muligheden for at dele indboforsikringen. Som studerende går du typisk ind under kategorien ‘lav indkomst’ hvilket betyder, at du kan søge boligstøtte (link: https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Boligstoette-oversigt ). Det betyder, at du får lidt hjælp til huslejen af det offentlige. Undersøg også hvor du finder det billigste fitnesscenter, og overvej om du har brug for wifi-forbindelse derhjemme, eller om du kan nøjes med internettet på din uddannelsesinstutition og supplere med internetdeling fra din mobil, når du er hjemme.

Med hensyn til mad og diverse leveomkostninger kan det være en god idé at bruge Spiir (link) til at sætte et forbrugsmål på dagligvarer, så du ikke allerede midt på måneden har brugt alle pengene på studiebøger, fester og caféture. Sæt forbrugsmålet efter hvad dit budget tillader.

2) Luft på bankkontoen med et studiejob

På de fleste videregående uddannelser går du mindre i skole end i gymnasietiden. Skal du på universitet, har du typisk mellem 6 og 12 timers ugentlig undervisning, og du vil derfor have flere ugentlige ’fridage’, hvor du selvfølgelig skal bruge tiden fornuftigt på at læse eller forberede dig til undervisningen.

Fordelen ved at have flere ugentlige fridage er, at du har mulighed for selv at prioritere og planlægge din tid, og du vil nok godt kunne klemme et deltidsjob ind ved siden af studiet.

Med et studiejob tjener du dermed et par ekstra tusinde kroner hver måned. Det giver dig lidt luft i budgettet, så du har råd til flere sociale arrangementer, caféture med vennerne eller til at kunne tage hjem og besøge dine forældre i ny og næ. Samtidig styrker et studiejob også dit CV, så du er endnu mere attraktiv for en fremtidig arbejdsgiver. Mange studiejobs er fleksible, og du vil ofte kunne planlægge dine arbejdstider, så de kommer til at hænge sammen med studiet.

3) Spar op i sommerferien

Vil du gerne kunne sætte lidt af til særlige udgifter på budgettet? Det kunne være en rejse, en ny computer eller måske bare til årets julegaver. Når du flytter hjemmefra og er på SU, kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen, hvis du samtidig skal spare op. Der er ingen, der siger, at du under din videregående uddannelse skal spare op til vilde poster som hus og bil. Du kan derfor roligt leve for de penge, du hver måned har til rådighed. Det er selvfølgelig altid en fordel at have en ‘buffer’, som du kan benytte dig af, hvis der opstår uforudsete udgifter såsom et punkteret cykeldæk eller en tandlægeregning.

Heldigvis er det sådan, at du på de fleste videregående uddannelser har sommerferie i perioden juni til september, fordi du resten af året ofte hverken har juleferie, vinterferie eller påskeferie på grund af eksamener. Det betyder, at du i sommerferierne kan få tid til at holde ferie men også arbejde en masse, så du kan få sparet sammen til rejser, festivaller og studiebøger. Her er det også en god idé at få lavet den føromtalte ‘buffer’, som du kan benytte dig af, når din bankkonto en kedelig novemberdag er i overtræk, og regningerne stadig skal betales.

En ekstra bonus ved at arbejde ved siden af studiet er, at du optjener feriepenge i løbet af året, som også kommer dig til gode, når sommerferien starter. Pengene kan du ombytte til hængekøje og bikini, når du trænger til at komme væk fra forelæsninger og tunge teorier på din uddannelse.

4) Udnyt studierabatterne

Husk at udnytte, at du er på SU, for der er virkelig mange penge at spare på alt fra togbilletter, frisører, og museer til cafébesøg, studiebøger og biografture. Hiv altid dit studiekort frem før du hiver dankortet op ad lommen. Der er gode chancer for, at du kan få studierabat, næsten uanset hvad det er, du er ved at købe.

5) Hold fast i de gode pengevaner med Spiir

Vil du gerne være boss over din økonomi og holde fast i de gode pengevaner? Prøv Spiir, som ganske gratis giver dig et detaljeret forbrugsoverblik og en masse andre fede features: forbrugsmål, kategorisering af poster, sjove facts om dine pengeaktiviteter og meget andet. Økonomisk bevidsthed gør det langt nemmere for dig at komme gennem studiet uden overtræk og studiegæld.