Lej en Soundboks og spar penge og tid på festivalen
Penge og tid er ikke dét, man har mest af som studerende. Timerne går med læsning, skrivning og måske ovenikøbet deltidsjob, og alligevel er SU-budgettet begrænset. Så hvordan får man lige den gode (og ofte dyre) lyd med på sommerens festivaler? Jo, man lejer en Soundboks!
Som studerende kender du det sikkert: Du spinker og sparer for at få råd til at komme på én af årets skønne festivaler; du køber det billigste (og ikke helt tætte telt), og du er klar på at leve af dåsetun og knækbrød.
Der er bare ét problem, og dét er lyden. En festival bliver nemlig knapt så fortryllende, hvis ikke man har den rette lyd i campen. En Soundboks er vejen frem, men den er næppe helt billig. Heldigvis kan man leje Soundboks på Skanderborg og andre festlige festivaler og spare masser af både tid og penge!
Lej en Soundboks med vennerne og få billig lyd
Det er i sagens natur en hel del billigere at leje en Soundboks end at købe én fra ny. Derfor er det en super løsning til SU-budgettet. Hvis du ovenikøbet deler udgifterne med vennerne, bliver det endnu billigere.
Så kan I snildt slippe med blot et par hundrede kroner hver, og til gengæld får I fantastisk lyd. Nu er både festen og afslapningen sikret i campen, hvor I kan spille lige dén musik, som det passer jer. Det danner et godt udgangspunkt for en rar og hjemlig base midt i festivalens kaos.
Hos Shareboks finder du en lille håndfuld forskellige pakkeløsninger, så du kan leje en Soundboks til en pris, der passer dig. Her kan du altså vælge mellem en lavprisløsning eller måske én med nogle ekstra goder som AUX-stik og adapter til iPhone, GPS og fuld forsikring.
Lyd leveret direkte til festivalen
Det er ikke kun en smart økonomisk løsning at leje en Soundboks. Det kan også spare dig (og vennerne, selvfølgelig) tid og besvær. Du kan nemlig få den musikalske boks leveret direkte til festivalen. Hvis det eksempelvis drejer sig om Smukfest i Skanderborg, henter du den bare på Vrold Tværvej, et stenkast væk.
Det kan være lidt af en lettelse, at Soundboksen kommer til dig. På den måde slipper du nemlig for at skulle transportere en hulens masse festivalgods og måske endda køre flere gange. I stedet kan du nøjes med at fokusere på din egen oppakning og så hente boksen, når du er fremme.
Miljøvenlig genbrugslyd i skoven
Der er faktisk en ekstra fordel ved at leje en Soundboks. Det er nemlig en miljøvenlig løsning, hvor du ikke bidrager til overproduktion af nye genstande og materialer. I stedet får du genbrugslyd af bedste skuffe, og det passer jo helt perfekt til oplevelsen i den grønne skov til Smukfest. Så er det vist bare at sige god lyd og god fornøjelse!