Voksen- og efteruddannelse giver større jobsikkerhed og færre sygedage

Voksen- og efteruddannelse giver større jobsikkerhed og færre sygedage

Ny rapport fra Anvendt KommunalForskning viser, at der især på videregående niveau er en række gevinster ved at tage voksen- og efteruddannelse.
Job frem for arbejdsløshed, mere i lønningsposen og færre sygedage er bare nogle af fordelene ved voksen- og efteruddannelse. Det viser rapporten ”Effektanalyse af voksenuddannelse – Analyse af individeffekter samt cost-benefit-analyse”, som netop er offentliggjort. Rapporten er udarbejdet af Anvendt KommunalForskning, AKF, og præsenterer resultaterne af den hidtil mest omfattende registerbaserede analyse af gevinster for dem, der deltager i offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse, VEU. VEU omfatter voksenuddannelse på videregående niveau, erhvervsrettet voksenuddannelse og almen voksenuddannelse. Undersøgelsen viser, at uddannelserne overordnet set har en positiv effekt på den enkeltes jobmobilitet og faglige mobilitet. Det varierer dog lidt, alt efter hvilke VEU-typer det drejer sig om. For alle kategorier gælder, at de udløser færre sygedage på arbejdspladsen.

Betydelige lønstigninger

Voksenuddannelse på videregående niveau har de største økonomiske gevinster for samfundet. Kategorien omfatter blandt andet diplomuddannelser i offentlig forvaltning og it. Deltagerne, som i forvejen har en videregående uddannelse, kan se frem til betydelige lønstigninger og bedre muligheder for beskæftigelse. Også erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse giver bedre tilknytning til arbejdsmarkedet samt stor jobsikkerhed. Kategorien omfatter blandt andet arbejdsmarkedsuddannelserne, AMU-kurser. De består af 3.000 uddannelser og enkeltfag fra erhvervsuddannelser i for eksempel it, rengøring og hygiejne samt pleje af grønne anlæg. Her er effekten mere blandet, hvad angår løn, men især de ufaglærte får mere i lønningsposen. For dem, der deltager i almen voksenuddannelse og hf-enkeltfag, tegner sig ikke samme positive billede. Det kan blandt andet skyldes, at mange af deltagerne fortsætter på en ordinær uddannelse. Fag på hf-niveau bruges for eksempel som springbræt til en videregående uddannelse - hvilket da også er et af de primære formål med de almene voksenuddannelser. Undervisningsminister Bertel Haarder udtaler: ”Danmark er suverænt nummer et i verden med hensyn til voksen- og efteruddannelse. Nu skal vi også være nummer et, når det gælder livslang e-læring, som er det kommende, store indsatsområde.”

Fakta

”Effektanalyse af voksenuddannelse – Analyse af individeffekter samt cost-benefit-analyse” er udarbejdet af Anvendt KommunalForskning, AKF, i regi af Nationalt Center for Kompetenceudvikling, NCK, som er etableret med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet. Den er den første af en række effektanalyser af VEU-indsatsen i Danmark, som gennemføres af NCK. Undersøgelsen belyser effekter af VEU i forhold til løn, beskæftigelse, uddannelse, mobilitet, sygefravær og førtidspension. Jobtilfredshed, deltagelse i demokratiske processer, motivation og øget selvværd med videre er ikke undersøgt. Rapporten omfatter desuden en analyse af de samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger, som er forbundet med voksen- og efteruddannelse. Formålet med effektanalyserne er at få ny og bedre viden om effekterne af VEU-indsatsen i forlængelse af VEU-trepartsudvalgets analyser og at give politiske beslutningstagere og andre centrale aktører et bedre grundlag for at overvåge og videreudvikle VEU-indsatsen. Effektanalysen vil blive fulgt op med analyser af blandt andet effekter af VEU på virksomhedsniveau, som forventes færdig med udgangen af 2009. Kilde: Undervisningsministeriet