Vindmølleindustriens konkurrence vundet af DTU studerende.

Vindmølleindustriens konkurrence vundet af DTU studerende.

En ny slags beskyttelse mod korrosion af fundamentet på havvindmøller, har givet en gruppe studerende fra DTU på førstepladsen i konkurrencen ”Creative Offshore Challenge”.
Den 20. januar blev vinderen fundet og der blev uddelt en særpris for innovation i Vindmølleindustriens konkurrence, og begge priser faldt til DTU-studerende. Konkurrencen startede for ca 1 år siden, og målet har for de seks hold der deltog, været at komme med det bedst mulige bud på, hvordan fremtidens havvindmøller kommer til at se ud. Prisen for det bedste projekt tilfaldt tre studerende fra DTU’s Wind Master uddannelse. Konkurrencens organisation regner med at flere af projekterne vil danne grundlag for yderligere undersøgelser i vindmølleindustrien. Formanden Per C. Brun udtaler i en presse meddelelse : ”Det er et meget stærkt og engageret felt af finalister, der har deltaget i konkurrencen. Det er relevante og nytænkende projekter, som bestemt har stort potentiale for at blive til virkelighed ude på havet og det styrker vores forhåbninger om, at der også i fremtiden vil blive forsket i og udviklet nye offshore løsninger i Danmark. Allerede nu er der stor interesse for offshore, men vi er også samtidig nødt til at blive ved med at forske i nye mere omkostningseffektive løsninger så vi kan blive endnu bedre til at udnytte det enorme offshore-potentiale. Derfor er det kun positivt at se den idérigdom, som vi er blevet præsenteret for i denne konkurrence.” Konkurrencens innovationspris gik også til en gruppe DTU-studerende. De havde udtænkt en helt nyt fundament til flydende havvindmøller, og dette projekt blev bedømt til at være den mest innovative ide ud af de 6 deltagende hold. I alt deltog 2 hold fra DTU, et hold fra Ingeniørhøjskolen i København, et hold fra Ingeniørhøjskolen i Århus og to hold fra Aalborg Universitet.