Sådan udfører du gulvafslibning og sparer kassen
Som studerende er økonomien ofte noget af en udfordring og istandsættelse af et lejemål kan løbe op i mange tusinde kroner.
Men du kan nemt spare store beløb ved at smøge ærmerne op og selv udføre arbejdet.
Her ser vi på afslibning af gulvene og lakering.
Der er flere fordele ved at slibe sit gulv selv. En af dem er, at det er langt smartere økonomisk, mens resultat kan blive lige så godt, som var det udført hos en professionel. Det kræver dog, at man har det rette udstyr og lavet en god forberedelse. I denne guide hjælper vi dig med at forklare, hvordan du sliber dit gulv, og hvad du skal være opmærksom på.
Den gode forberedelse
En god forberedelse er det halve arbejde. Derfor anbefaler vi, at du bruger god tid på at klargøre hele det rum, der skal slibes. Derfor skal alle møbler, tæpper og lignende fjernes. Dertil skal gulvet støvsuges, så små ting ikke kommer i vejen for slibningen. Afsluttende skal du sørge for, at du har det fornødne udstyr. Du skal have en gulvafsliber i god stand samt en kant- og hjørneslibemaskine.
Kend fagbegreberne
Når du skal til at påbegynde slibningen, er det klogt, at du har et kendskab til begreber som f.eks. korn. Korn er det, du bruger til at slibe gulvet med, og det skal gøres i en rigtig rækkefølge for at give det bedste resultat. Jo grovere kornet er, jo lavere er tallet. Derfor skal du starte med et lavt korn som kunne være korn 18 eller 24 og slutte af med at højere og finere korn. Du skal slibe tre gange og gradvist øge kornets tal hver gang. Du kan ikke springe en slibning over, og hvis du gør det i forkert rækkefølge, bliver resultatet dårligt.
Læs eventuelt en mere ”step-by-step” guide til gulvafslibning her
Under selve slibningen
Når du sliber, er det vigtigt, at du giver dig god tid til at få slebet grundigt. Hvis du skynder dig hen over gulvet, vil det bære præg af en ukoncentreret slibning. Giv dig god tid og prøve dig stille og roligt frem. Det er hertil vigtigt, at du sørger for, at maskinen er indstillet på det korn, du nu ønsker at slibe med. Du bør hele tiden have maskinen i bevægelse for at undgå start- og brandmærker.
Hjørner og kanter
Hjørner og kanter skal slibes individuelt. Princippet er det samme som med den resterende del af gulvet. Du starter med et lavt korn og bevæger dig stille og roligt op. Forskellen er, at hjørnerne og kanterne ikke kan slibe med den normale maskine. Her kan du bruge en hjørneslibemaskine til hjørnerne og en kantslibemaskine til kanterne. Derfor skal du sørge for, at du har sådan nogle til rådighed. Ellers kan du ikke slibe hele gulvet færdigt, og det ville være en skam.
Fejl vil ske
Er det første gang, du går i krig med en gulvafslibning, vil der forekomme fejl. Men lad dig ikke slå ud. Hvis du har haft maskinen i bevægelse under slibningen, vil fejlene være under 1mm dybe. De skal repareres ved at slibe på ny omkring området. Det eneste, det vil påvirke, er slidlaget, og det kan du ikke gøre noget ved. Er der dybere mærker, kan de repareres med en træspartel. Det værste, du kan gøre, er at panikke. Så vil fejl, der er sværere at udbedre, opstå.
Sug alt viden til dig
Du kommer rigtig langt med sund fornuft og en god forberedelse. Derfor kan du med fordel suge viden til dig inden selve slibningen. Søg på nettet, hvis du har tvivlsspørgsmål eller henvend dig til professionelle for at godt råd. Der er mange, der står klar til at hjælpe dig, og der findes både gode guide og tips på nettet f.eks. på Davids-gulvafslibning.dk der bugner af gratis tips og råd. Hvis du er godt forberedt, kan det ikke gå helt galt, og skulle uheldet være ude, skal du forholde dig roligt. Hvis du ikke har mod på opgaven selv, findes der mange professionelle folk, der står klar til at slibe dit gulv.