Sådan får du succes som frivillig
Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kommer i gang som frivillig ved siden af alle dine andre aktiviteter i hverdagen.
Disse guldkorn er givet af BilletFix
1. Overvej hvad du vil
Vil du hjælpe verden eller dit lokalsamfund? Vil du opbygge dine kompetencer, få nye venner eller lære noget nyt? Vil du dele dine evner med andre eller vil du give tilbage til dit lokalsamfund? Ved at undersøge disse typer af spørgsmål vil du meget nemmere kunne afklare, hvilken type frivilligt arbejde der er det rigtige for dig.
2. Vælg en organisation som giver mening
Hvis du elsker litteratur, for eksempel, så bliv frivillig på dit lokale bibliotek, eller hvis du kan lide at ryste mennesker sammen, så find ud af om der er en organisation for frivillige tutorer i dit område. Der findes et hav af organisationer som laver alle typer af arbejde, og det er især vigtigt med frivilligt arbejde, at du vælger noget som skaber værdi for dig.
3. Kig efter lokale organisationer og ligesindede
Selvom der findes mange store globale frivillige organisationer, så start i det små og undersøg dit nærmiljø – et oplagt sted at starte er på dit universitet. Her har du adgang til studenterorganisationerne og kan nemt komme i kontakt med dem, der står for det. Her finder du ligesindede, studerende, som også skal lave afleveringer og læse op til eksaminer, så de er klar over, at du også har forpligtelser ved siden af det frivillige arbejde.
4. Generalist eller specialist
Selvfølgelig kan du udfordre dig selv og komme ud af din comfort zone og lære mange forskellige ting som frivillig, men dit frivillige arbejde skal være kompatibel med dine personlighed. Hvis du er meget udadvendt, vil du måske ikke synes at et back-office job, hvor du skal fylde kuverter eller arkivere dokumenter er det sjoveste. På den anden side, vil du nok synes, at det er ubehageligt at skulle promovere organisationen til events, hvis du ikke er så god til at møde nye mennesker.
5. Frivilligt arbejde er for alle!
Elsker du at arbejde med mennesker, dyr, børn eller med tal? Er du god til praktisk arbejde eller elsker du at skrive eller tale? Organisationer har brug for alle typer af kompetencer – så find ud af, hvad du kan. Er du ikke sikker på hvad du kan lide, så kan frivilligt arbejde være en god mulighed for at prøve det af.
6. Vi har alle tid til frivilligt arbejdet!
Hvis du allerede har en travl kalender, så tilbyd din tid i 1-2 timer om ugen eller måske 1 dag om måneden.
7. Prøv det af!
Lav din research og stil en masse spørgsmål til frivillige organisationer, men indtil du melder dig som frivillig og får hænderne ned i bolledejen, kommer du ikke til at vide, om det er en passende organisation for dig. Så kom i gang, tilmeld dig og prøv det af!