Det går fremad med linjefagsdækningen i folkeskolen. Fysik/kemi, tysk, engelsk, fransk og sløjd har pæn dækning, men alt i alt er situationen ikke tilfredsstillende.

"Ich bin, du bist, er, sie, es ist" bliver i 83 procent af landets folkeskoleklasser remset op af lærere med tysk som linjefag. 97 procent, hvis man tæller kompetencer svarende til linjefagsdækning med. Tysk topper listen over linjefagsdækning, tæt forfulgt af fagene fysik/kemi, engelsk, fransk og sløjd, hvor folkeskolerne har indberettet, at over 75 procent af klasserne undervises af lærere, der har faget som linjefag. Det viser en ny rapport fra UNI•C, som på vegne af følgegruppen for læreruddannelsen har undersøgt linjefagsdækningen på 1.280 ud af landets 1.500 folkeskoler. Formålet med undersøgelsen har været at skaffe den nødvendige faktuelle viden til at kvalificere følgegruppens vurdering af balancen mellem de lærerstuderendes valg af linjefag og behovene i folkeskolen. Rapporten viser en tendens til, at linjefagsdækningen er størst på de ældste klassetrin. I de fleste fag er der en konstant dækning fra 1.-6. klasse, hvorefter der sker et løft i dækningen for de højere klassetrin. Rapporten viser også, at linjefagsdækningen i natur/teknik er steget i forhold til en stikprøveundersøgelse på 400 skoler i 2006. Dengang var der i natur/teknik en dækning på 16 procent, og 35 procent havde ”kompetencer svarende til linjefag”, det vil sige kompetencer, som de for eksempel har fået gennem efter- og videreuddannelse eller længerevarende kursusforløb. Nu viser tallene 30 procent og 44 procent. Undervisningsminister Bertel Haarder udtaler: ”I 14 ud af 17 fag har over 80 procent af lærerne faget som linjefag eller kompetencer, der svarer til linjefag. Jeg glæder mig over, at det går fremad med linjefagsdækningen i natur/teknik, men alt i alt er situationen ikke tilfredsstillende. Jeg er bange for, at skolerne vægter andre hensyn end kompetencehensynet, når skemaerne lægges. Undersøgelsen viser, at mange skoleledere prioriterer kontinuiteten i lærerbesætningen i den enkelte klasse meget højt, også i forhold linjefagsdækningen. Jeg anerkender, at dette er et vigtigt hensyn, men det må ikke betyde, at de går på kompromis med lærernes faglige kompetencer,” siger han. Det er især de mindste fag, der bliver glemt. I bunden ligger kristendomskundskab, hvor kun 22 procent af klasserne dækkes af linjefagsuddannede lærere. Andre fag, som ligger relativt lavt i dækningen, er natur/teknik, historie og samfundsfag. Den seneste opgørelse for de lærerstuderendes valg af linjefag viser, at både kristendomskundskab og samfundsfag er populære linjefag, som vælges af rigtig mange studerende. Derfor vil der i de kommende år blive ansat mange nye lærere i folkeskolen med disse linjefag. For at øge dækningen har ministeriet det seneste halve år givet tilladelse til en række forsøg med læreruddannelsens linjefag. Blandt andet er der godkendt forsøg, hvor fysik/kemi, natur/teknik, geografi og biologi sidestilles som fag på 36 ECTS-point. Sidestillingen betyder, at flere studerende kan vælge disse linjefag. Der også lavet forsøgsordninger med idræt og historie, så flere forhåbentlig vælger de linjefag. Rapporten viser endvidere, at linjefagsdækningen i fagene dansk, matematik, fysik/kemi, engelsk, biologi, geografi, tysk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab er noget højere på store skoler end på små. Med hensyn til faget fransk har de små skoler indrapporteret en højere linjefagsdækning end de store skoler, og i resten af fagene er der kun en lille eller ingen forskel på små og store skoler. Formanden for følgegruppen for læreruddannelsen, Per B. Christensen, siger om undersøgelsen: ”Som følgegruppe har vi igangsat undersøgelsen, fordi vi er nødt til at have et klart billede af, hvordan det ser ud med linjefagsdækningen ude i folkeskolen. Det har vi nu, og det er et vigtigt redskab i følgegruppens videre arbejde, når vi skal komme med anbefalinger til ministeren og forligskredsen om linjefagsstrukturen.” Ministeren ser frem til at modtage følgegruppens anbefalinger efter sommerferien. ”Rapporten giver os et vigtigt grundlag for at vurdere, om vi skal justere på vores læreruddannelse, så flere studerende vælger fag, som nu i høj grad varetages af lærere, der ikke har dem som linjefag,” siger Bertel Haarder. Kilde: Undervisningsministeriet