Dette må du ikke gå glip af denne sommer i Odense
Selvom man ikke kan forlade Danmark, betyder det ikke, at man ikke kan holde ferie. Er du bosiddende her i HC Andersens by eller skal du blot besøge Odense for et par dage, går du en god tid i møde. På trods af Corona restriktionerne som har lagt en dæmper på meget, er der stadig mange tilbud at hente, til dem der tilbringer deres sommer i Odense. Læs med i denne artikel, og udnyt nogle af de mange tilbud og aktiviteter Odense har at byde på.
Events på vandcykler
Når solen skinner i Odense, er der intet sted så festligt og livligt som Munkemose. Men ønsker du at tage lidt afstand til de mange mennesker som soler sig på græsset, kan du med fordel nyde glæde af de events der foregår på vandcyklerne i åen. Hele sommeren tilbyder Odense åfart smagning af vin, øl og bobler og samtidig live musik. Med dine tætteste under armen, kan i over sommeren leje en vandcykel og enten lytte til livemusik, eller nyde smagsoplevelser på vandet.
Loppe goder på havnen
Sommer efter sommer har man hver søndag kunne tage ned på havnen, hvor private mennesker sælger ud af ting, tøj, og andre fine sager. Og i år er ingen undtagelse. På Londongade 2 på havnen finder du hver søndag i sommerhalvåret et stort loppemarked, hvor private mennesker lejer en bod og sælger ud af deres ting. Kun 5-10 minutters spadseretur fra banegården, kan du fra kl. 9 hver søndag morgen prutte om prisen på en masse fine goder. Efterfølgende kan du gå til Storms Pakhus som ligger 5 minutter væk, hvor du kan nyde noget street food.
Brunch i byen
Når solen står højt, som vi optimistisk håber på at den gør denne sommer, er det dejligt at kunne sidde udenfor at spise. Skal man ud og spise brunch, er det derfor vigtigt samtidig at udnytte det gode vejr. Dette kan du gøre på flere af Odenses restauranter og caféer. Restaurant Eydes er et eksempel på en restaurant hvor du kan nyde brunch ude i solen, og Eydes er samtidig blevet kåret til den restaurant i Odense som servere den bedste brunch. Derudover er der også restauranter som Sirups og Café Vivaldi der også tilbyder brunch under åben himmel.