Virus kan blive fremtidens kræftmedicin

Virus kan blive fremtidens kræftmedicin

IMMUNOLOGI Forskere fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet dokumenterer i nyt projekt, at virusset Vesikulær Stomatitis Virus (VSV) spiller en hidtil ukendt dobbeltrolle i bekæmpelsen af en række kræftsygdomme. Det nye fund viser, at virusset både dræber kræftceller og samtidig bremser udtrykkelsen af de molekyler, som visse typer kræftceller producerer for at skjule sig for immunforsvaret.
Visse typer kræftceller udtrykker alt for store mængder flydende immunstimulerende molekyler. Derved blokerer de immunforsvarets genkendelse og kan fortsætte udviklingen af kræft: - Den overstimulering, som gør sig gældende i kræfttyper som modermærkekræft, testikelkræft, æggestokkekræft og visse typer leukæmi, svækker immunforsvaret voldsomt. På den måde forringes patientens muligheder for at blive rask, siger lektor i immunologi Søren Skov fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet. Søren Skov leder et forskerteam, der netop har igangsat et omfattende EU-projekt, der skal undersøge potentialet for bedre kræftbehandling ved at styrke immunforsvaret.

Kræftcelledræbende virus

Som en del af forskningsprojektet, har ph.d.-studerende Helle Jensen inficeret menneskelige kræftceller med virusset VSV. Virus kan blive fremtidens kræftmedicin - Vi kunne påvise, at virusset dræber kræftceller. Resultaterne viser derudover, at VSV effektivt blokerer for produktionen af de immunstimulerende molekyler, som visse kræftformer udtrykker i alt for stor mængde for at ødelægge immunforsvaret og dermed overlevelseschancerne.

Et klart gennembrud

Det er et klart gennembrud og et stort skridt i retning af bedre kræftbehandling. Immunforsvaret får en helt anden chance for at bremse udviklingen af kræft, når det ikke sættes ud af spillet. Derudover kan man mutere virusset, så det kan tilpasses den kræftform der er tale om. Der er derfor potentiale for, at vi i fremtiden kan få et alternativ til kemoterapi, der er tilpasset den enkelte patient, understreger lektor Søren Skov. - Det næste skridt er at lave kliniske forsøg i mennesker. Det er allerede i gang i USA, siger Helle Jensen, der har udført forskningsprojektet på LIFE i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og DTU's veterinær institut på øen Lindholm. Forskningsresultaterne er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PloS ONE. Kilde: KU