Veganisme begynder langsomt at blive en trussel for den etablerede modeindustri, hvilket måske er et tema som kan begejstre de fleste som blot har lidt omsorg og tanke for vores miljø, dersom modeindustrien i høj grad er eksponent for en sørgelig virkelighed for vores luft, vores have, vores vand og vores skove – nemlig den at de ødelægges slet og ret. 

Et interessant spørgsmål er naturligvis hvorvidt veganisme er en god trussel og det rette til at udfordre på de essentielle områder, hvor den internationale tekstil- og modebranche er værst ude i forhold til bæredygtighed for vores alle sammens klode? Måske er det lige nu men ikke nødvendigvis på sigt, dersom veganske alternativer også i visse perspektiver er slidsomme for miljøet. Konklusionen på hvad præcist der skal være det langsigtede bæredygtighedsprincip bag fremstilling af tøj og sko til en stadigt mere modehungrende verden kommer ikke i dette indlæg, men forhåbentligt det kan være en start på en interessant vinkel i dialogen frem mod løsningen.   

Veganismen truer det nuværende verdenssyn… 

Der eksisterer endnu ikke alment tilgængelig statistisk dokumentation for veganske tekstilers konkurrenceevne overfor de naturlige tekstiler, men sandheden er imidlertid at mange store og velkendte tøjmærker og detailkæder hvoriblandt H&M og Asos ifølge britiske Vegan Society også er at finde, har optaget strategier i en ikke blot bæredygtig men decideret vegansk retning. Også danske FashionForest kan berette om øget vegansk efterspørgsel. Dersom flertallet af virksomheder følger de strømme, der fører imod flest penge, er de nævnte virksomheders strategiske involvering i veganske tekstiler en god indikation på veganismens hold i forbrugerne samt den ifølge UNIDO stigende efterspørgsel på faux læder og plastikalternativer. 

Ikke sort hvidt – ligesom alt andet 

Som nævnt er det ikke sikkert at veganisme er den rette bæredygtighedsmæssige modpol til tekstilindustrien. Men med den veganske fremfærd in mente synes det dog vigtigt at forholde sig til dette.  Det vurderes fra WWF at til produktion af blot en T-shirt bruges op imod 2700 liter rent vand, og her er blandt andet bomuldsproduktionen blandt de store syndere, hvorfor det naturligvis er nærliggende at overveje, om man ideologisk er lige vidt, hvis vores vores naturlige ressourcer vil presses hårdere end det er tilfældet i dag i den veganske sags tjeneste. Journalist og grundlægger af bloggen og nyhedssiden EcoCult.com, Alden Wicker, fremhæver i artiklen, Eco Fashion’s Animal Rigths Delusion, at veganske tekstiler ikke nødvendigvis tilbyder en løsning på alle tilknyttede etiske problemstillinger, dersom fremstilling af de vegansk godkendte stoffer rayon, akryl og polyester er blandt de giftigste stoffer at fremstille. 

For hvis vi for enden af den veganske sti står tilbage med en vegan fast fashion maskine, som i det store hele ikke er bedre og måske for visse essentielle områder i vores miljø værre end andre alternativer, giver det sig selv at det bliver nødvendigt at gentænke hele ideen.  Konklusionen på hvorvidt at veganisme er en trussel for den nuværende tekstil- og modeindustri bør dog være entydig for de fleste. Veganisme er heldigvis en trussel for tingenes tilstand i en industri, der sviner og som har en ualmindelig brutal tilgang til anvendelse af dyr i produktionen. Det skal der selvfølgelig gøres op med, og her spiller veganisme en vigtig rolle. Hvad der så efterfølgende vil udfordre veganerne til en ny orden må tiden vise, men interessant og forhåbentligt godt for os, dyrene og naturen bliver det.