Universiteter under lup

Universiteter under lup

Forskningsprojekt skal se på konsekvenserne af universitetsloven, der blev indført i 2003.
For første gang skal det nu undersøges, hvordan landets otte universiteter klarer sig, efter at politikerne i de senere år har indført New Public Management hos dem. Der er tale om et stort forskningsprojekt, der strækker sig over fire år, og som støttes med fem millioner kroner af VELUX FONDEN. Den kommende undersøgelse skal blandt andet fokusere på brugen af udviklingskontrakter. Her forpligter det enkelte universitet sig til at opnå en række bestemte mål inden for en given periode. Et andet punkt er indførelsen af et særligt system, hvor det enkelte universitet blandt andet får penge til sin forskning ud fra, hvor mange artikler forskerne får offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter. Ordningen kaldes den bibliometriske forskningsindikator og har til formål at belønne de universiteter, der får flest artikler publiceret.

Har forskningen ændret sig?

- Vi skal ned på gulvet og se på, hvad de nye styringsredskaber betyder for den enkelte forsker og det enkelte institut. Hvis vi for eksempel ser på den bibliometriske forskningsindikator, kan et spørgsmål være, om der nu er en tendens til at gå efter lidt lettere forskningsområder, hvor det er mere sandsynligt at opnå resultater, som kan publiceres. Og skæres forskningen op i flere skiver, så forskerne kan skrive et højere antal artikler? Sådan lyder det fra professor Poul Erik Mouritzen fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet. Han skal lede forskningsprojektet, der også får deltagelse af lektor Niels Ejersbo og ph.d.-studerende Niels Opstrup fra samme institut samt af Carsten Greve fra CBS.

Tredje VELUX-bevilling til statskundskab

Projektet er den tredje VELUX-bevilling, som inden for kortere tid er tildelt forskere fra Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet. Således har Erik Albæk netop fået en bevilling til et projekt, der skal undersøge, hvordan mediernes dækning af samfundsøkonomien spiller ind på borgernes holdning. Og i 2009 modtog Asbjørn Sonne Nørgaard og Robert Klemmensen støtte til en undersøgelse af, om det er arv eller miljø, som afgør vores politiske og sociale opfattelse. Kilde: SDU