Tips og tricks: Sådan koncentrerer du dig om din læsning

Tips og tricks: Sådan koncentrerer du dig om din læsning

Mange studerende har svært ved at koncentrere sig om læsningen, da den kan virke helt overskuelig med de mange sider, der skal indhentes. Hvad kan du gøre for at gøre det lidt lettere for dig selv?

 

1.    Læs et sted, hvor andre kan se dig

For nogle studerende virker det rigtig godt, hvis de sætter sig et sted, hvor andre kan se dem. På den måde kan det føles som om, at der er en der holder øje med, om du får læst. Det kan være på læsesalen, biblioteket eller en cafe. Du kan også anskaffe et IP kamera til derhjemme, der er overvågning til hjemmet. Det kan muligvis give dig følelsen af, at du skal præstere for dig selv.

 

2.    Lyt til beroligende musik

Du kan muligvis koncentrere dig bedre om din læsning, hvis du sætter noget beroligende musik på, når du læser. Ofte er det bedst, hvis du finder noget musik uden sang, da det kan få dig til fokusere på sangen i stedet. På Spotify kan du eksempelvis finde mange forskellige playlister, der netop er lavet til studerende, der skal have stille musik at lytte til under læsning.

 

3.    Sluk for internettet

 Det kan være utrolig forstyrrende, hvis der hele tiden går diverse beskeder ind fra dine venner eller apps, som du egentlig gerne vil besvare. Det kan derfor være en god ide at slukke for internettet i det tidsrum, hvor du gerne vil koncentrere dig om din læsning. Du kan eksempelvis tænde for det igen, når du holder pause.

4.    Læs i intervaller

Det kan være en stor hjælp, hvis du beslutter dig for, hvor længe du skal læse, i stedet for at dele din læsning op i antal sider. Du kan eksempelvis aftale med dig selv, at du læser i 45 minutter og derefter holder 15 minutters pause.