Syv hacks til billigere studiebøger
Forbinder du den 1. september med studiestart? Du er ikke alene. For tusindvis af unge mennesker er det starten på noget nyt og uudforsket. Som altid er begyndelser omgærdet af ritualer, og studiestart er ingen undtagelse. Her er indkøb af studiebøger et obligatorisk indvielsesritual, som alle skal igennem; en udgift, som let løber op i tusindvis af kroner og kan spænde budgettet til bristepunktet. Et økonomisk indhug lægger sig ikke med det samme, og for mange betyder det, at de næste par måneder skal overleves på vand og brød.
Sådan bør det nødvendigvis ikke være, og derfor har vi lavet en guide til dig, så du lettere og billigere kan finansiere dine studiebøger. Læs med og bliv klogere på, hvad du selv kan gøre.
Lad være med at købe bøgerne
Med internettet har du fået adgang til oceaner af information, som tidligere generationer af studerende end ikke har kunne forestille sig. Samtlige universitetsbiblioteker i Danmark har adgang til elektroniske databaser, hvor bøger, tidsskrifter og videnskabelige artikler er til rådighed for dig. Det er ikke sikkert, at du kan finde alle dine studiebøger i databaserne; men der er gode muligheder for, at du kan finde udvalgte bøger og artikler, du kan læse på din tablet eller printe ud.
Det er en mulighed, som flere og flere studerende benytter sig: ”Jeg har selvfølgelig købt nogle af mine studiebøger, da jeg ikke kunne finde dem online. Men størstedelen finder jeg gennem de databaser, jeg har adgang til gennem mit studie. Det er nemmere for mig, da jeg sparer penge og i stedet kan læse dem på min iPad”, fortæller Rasmus Krøigaard, som studerer til markedsføringsøkonom på CPH Business.
Find alternative finansieringsmuligheder
Det er ikke alle, der har det mulighed at købe nye bøger. Hvis man er nødt til låne for at købe nye bøger, kan man tage SU-lån, som bliver udbudt af staten og udelukkende er lavet til folk på SU, hvilket giver dig fordelagtige muligheder. Alternativt kan du finde finansiering hos en af bankerne; eksempelvis Santander.
Køb bøgerne brugt
Der er mange ting, som går igen for nye førsteårsstuderende på en videregående uddannelse; alle skal have de samme fag og kurser, hvorfor der med garanti er nogen, der har haft dit nye fag før dig. Det er til din fordel, da du kan benytte dig af Facebook-grupper for bogsalg eller en side som pensum.dk, hvor studerende køber, sælger og bytter bøger. Du kan potentielt spare mange penge, og når du ikke skal bruge bøgerne mere, kan du sælge dem videre til den næste generation af studerende.
Læs dem on-demand
Hvis du ikke kan finde bøgerne på en af de mange elektroniske databaser, kan du læse dine bøger on-demand med en tjeneste som LIX. Her betaler du for bogen og køber den elektronisk, hvilket er billigere end at anskaffe den fysisk. Alternativt kan du benytte dig af en tjeneste som Google Books, hvor du kan finde et bredt udvalg af bøger gratis.
Del med dine medstuderende
Jo flere I er om at købe bøgerne, jo billigere er det. Hvis det er muligt for jer, kan I lade bøgerne gå på skift og samtidig dele udgiften til købet. Det er ikke så praktisk i eksamensperioder, men hvis I kan lave et system der fungerer, er der mange penge at spare.
Lån bøgerne på biblioteket
Som studerende på en videregående uddannelse bliver du tilknyttet et bibliotek, som du kan frit kan bruge. Her vil dine studiebøger formentligt stå til rådighed, hvor du enten kan låne dem med hjem eller læse dem på biblioteket. Dog skal du være opmærksom på, at mange andre har samme idé som dig, hvorfor du skal være tidligt ude for at få fat i bøgerne.
Lån dine venners bøger
Hvis dine venner har købt bøgerne, kan du prøve at låne dem i deres fritid. Det er ikke den mest ædle mulighed, men du slipper for at betale for det, som bøgerne potentielt kommer til at koste dig.
Studiestart er lig med økonomiske udgifter, som kan rykke manges budget i den forkerte retning. Med guiden er du forhåbentligt blev klogere på, hvordan du bedst muligt er rustet til studiebøger og det nye semester. God studiestart.