Studerende skynder sig videre i uddannelsessystemet

Studerende skynder sig videre i uddannelsessystemet

Det er ikke længe siden regeringen påpegede, hvor vigtigt det var, at få unge videre på de videregående uddannelser hurtigst muligt.
Allerede nu viser resultaterne sig tydeligt. Hvor hele 35 procent i år 2002 havde holdt sabbatår på 3 år, eller mere, inden studiestart ligger tallet i dag på bare 23 procent. Dette glæder de økonomiske vismænd, der påpeger at Danmark længe har haft det højeste aldersgennemsnit på de unge der er tilgængelige på arbejdsmarkedet for første gang. Så længe de unge stadig får en god uddannelse er dette en betydelig fordel for Danmark. Er det så regeringens indgreb, der er skyld i disse ændringer? Umiddelbart ikke, idet de regler regeringen fastsatte først træder i kraft fra næste år. Den megen snak om de nye regler, bedre kendt som "pisken og guleroden", har dog haft en effekt alene. Mange unge har sandsynligvis ikke sat sig fuldstændig ind i de nye regler og tror måske derfor, at reglerne allerede er trådt i kraft. At alle ikke heller ved præcis, hvad reglerne handler om, men husker at det er bedre at starte en videregående uddannelse hurtigere, ser ud til at være blevet kommunikeret godt ud fra Christiansborg. "Guleroden" i de nye regler går ud på at man kan gange sit karaktergennemsnit med 1,08, hvis man starter hurtigt på en videre gående uddannelse. Dette giver bedre muligheder for at komme ind på sit drømmestudie. Videnskabsminister Helge Sander (V) er også glad for nyheden. Han mener at nogle sabbatår kan være givende, men op til 4-5 sabbatår er for meget. Både pga. den høje alder når man når arbejdsmarkedet, men også pga. den viden man har tilegnet sig i gymnasiet i disse tilfælde ligger for langt tilbage.