Studerende med gæld? Sådan forholder du dig til inkassovarsel

Studerende med gæld? Sådan forholder du dig til inkassovarsel

Hvis du er studerende, og der popper en inkassovarsel ind i indbakken, kan det skabe uro og frustration.

De fleste studerende lever i forvejen skrabet med en stram økonomi, og det er derfor ikke underligt, at nogle havner hos inkasso, fordi der ikke er økonomisk overskud til at betale alle regninger.  

Mange studerende tager et lån for at få økonomien til at hænge sammen, mens de læser, og hvis afdraget ikke bliver betalt til tiden, kommer inkassovarslet. 

Skulle du være så uheldig at have modtaget en varsel, er der heldigvis råd at hente til, hvordan du bør forholde dig.

Først og fremmest er det vigtigt, at du er modtagelig og åben over for at afvikle sagen på den bedst mulige måde.

Du bliver højst sandsynligt kontaktet af et inkassobureau som eller en advokat, alt efter hvem det er, du skylder penge. Herefter vil du indgå i en dialog med inkassoselskabet, og sammen vil I finde den bedste måde at afvikle din gæld på.

Inkasso – sådan forløber din sag

Før din regning bliver meldt til inkasso, vil du modtage rykkerbreve. Du skal have modtaget minimum ét rykkerbrev, før sagen bliver meldt, og du vil maksimalt modtage tre breve.

 Hvis du skylder penge til en privat kreditor, må rykkerne have et gebyr på 100 kroner per styk, mens det offentlige må give dig et rykkergebyr på 250 kroner per styk.

Hvis du ikke har betalt på trods af rykkerne, vil din sag blive sendt til inkasso, og kontakten til dig vil overdrages til inkassoselskabet.

Det kan enten være et bureau eller en advokat, der kontakter dig, og der er klare regler for, hvornår og hvordan kontakten skal foregå. Selskabet må blandt andet gerne opsøge dig på din adresse for at gå i dialog, hvis besøget er planlagt i rimelig tid.

Du vil naturligvis modtage et brev, hvor du bliver gjort opmærksom på, at din regning er blevet sendt til inkasso. Heri vil inkassoselskabet også blive præsenteret, og du får altså mulighed for at tage kontakt med det samme.

Få din gæld afviklet på den bedste måde

 Når du går i dialog med inkassoselskabet, er det vigtigt, at du er åben og ærlig omkring din økonomi og årsagen til, at du ikke har betalt din regning.

 Du skal altså fortælle selskabet alt, der har relevans i din økonomiske situation, så de kan hjælpe dig på den bedst mulige måde. Du skal nemlig huske på, at selskabet formentlig kun bliver betalt af kreditoren, hvis du betaler, og det er derfor i deres interesse at finde en afdragsordning, som du kan overholde.

 Det er altså vigtigt for alle parter, at I indgår en aftale omkring et afdrag, som du ved, at du kan holde. Det er bedre, at du betaler lidt hver måned, end at du indgår en aftale, som du må give op på, fordi den ikke passer til din økonomi.

 Derudover er det vigtigt, at du er i kontakt med inkassoselskabet, og I har en god og åben dialog. På den måde vil gælden hurtigere blive afviklet, og hele sagen vil forløbe godt og smertefrit.

Indsigelse over for inkasso

Hvis du ikke er enig i de krav, inkassoselskabet har, er det vigtigt, at du hurtigst muligt gør indsigelse over for selskabet.

Her skal du bede om dokumentation for kravet, og hvis dette ikke kan fremskaffes, kan gælden i nogle tilfælde inddrives, hvilket betyder, at kravet mod dig bortfalder. Du bør dog være sikker i din sag, hvis du laver en indsigelse, da du kan risikere, at sagen kommer til behandling ved domstolene, hvor du kan blive dømt til at betale sagens omkostninger.