Alle landets kommuner, bortset fra fire, har elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Og de fire kommuner uden elever i uddannelsen har beredskab til at tilbyde ungdomsuddannelsen, hvis der er unge inden for målgruppen, der henvender sig.
Kommunerne tilbyder således nu uddannelsesforløb, der er rettet mod de unges interesser og forudsætninger, og som kan give de unge kompetencer til et så selvstændigt voksenliv som muligt. Det viser en evaluering af ungdomsuddannelsen, som er gennemført i foråret 2009.
Den 28. februar 2009 var 1.965 unge i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, mens kun 1.339 unge var i gang med uddannelsen den 1. august 2008. Det vil sige, at der er sket en stigning på cirka 47 procent. Ifølge de regionale udviklingsråd forventer kommunerne en fortsat stigning i skoleåret 2009/2010.
Beskæftigelse som mål
Formålet med ungdomsuddannelsen er, at de unge opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til uddannelse og beskæftigelse.
En gennemgang af 100 uddannelsesplaner viser, at de 71 har beskæftigelse som et primært uddannelsesmål. 63 uddannelsesplaner har primære mål inden for emnet personlig udvikling.
Bolig (botræning, afklaring af muligheder for selvstændig bolig), fritidsaktiviteter, forbedring af basale skolekundskaber og ADL-fag (Almindelig Daglige Levevis) indgår som uddannelsesmål i omkring halvdelen af planerne.
Evalueringen viser dermed, at uddannelsesplanerne for unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, i høj grad følger de primære formål, der er beskrevet i loven.
I det kommende år vil Undervisningsministeriet samle og videreformidle gode eksempler på uddannelsesplaner, udarbejde en ministeriel vejledning og tage fat på en ny evalueringsrunde, hvor fokus blandt andet bliver på indholdet i uddannelsesplaner og forsørgelsesgrundlaget.
Fakta
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (lov nr. 564 af 6. juni 2007) trådte i kraft den 1. august 2007. Loven giver unge med udviklingshæmning og andre unge med særlige behov, som ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, et retskrav på et tre-årigt ungdomsuddannelsesforløb tilrettelagt individuelt ud fra den unges kvalifikationer, modenhed og interesser.
Kommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret for at give uddannelsestilbuddet til unge hjemmehørende i kommunen.
Målgruppen for ungdomsuddannelsen er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre anden ungdomsuddannelse, selvom der ydes den unge specialpædagogisk støtte.
Gruppen af andre unge med særlige behov omfatter blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, unge med ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade.
Loven giver mulighed for, at der i uddannelsesplanen kan indgå elementer fra daghøjskoler, efterskoler (særlig tilrettelagte forløb for elever, der har gennemført grundskolen), folkehøjskoler, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler (elementer af erhvervsuddannelser, men ikke hele uddannelser) og andre institutioner og værksteder.
Andre institutioner og værksteder er i denne sammenhæng både private og offentlige samt eventuelt sociale institutioner, hvor der kan tilrettelægges forløb med praktik, praktiske aktiviteter og træning, eksempelvis botræning.
Kilde: Undervisningsministeriet 
