Skriv en samtidsroman og vind 250.000 kr

Skriv en samtidsroman og vind 250.000 kr

Politikens Forlag har udskrevet en romankonkurrence i samarbejde med Politiken. Vinderen får 250.000 kr.
Hvis du har en spirende forfatter gemt i din mave, er det nu du har chancen for at lukke den ud. Politikens Forlag har netop udskrevet en konkurrence, hvor det gælder om at forfatte en bredt anlagt samtidsroman, og den skal handle om hvordan det er at være menneske lige nu i denne tid. For to år siden havde de en kæmpe succes med en krimikonkurrence, så rene krimier kommer ikke i betragtning til konkurrencen, men hvis der er en god historie om nutiden med et spændingselement, så er det helt i orden. De eneste betingelser der er for at deltage, er at man skal være fyldt 18 år, romanen skal handle om hvordan det er at være menneske lige nu, og så skal den være skrevet på dansk. Derudover skal det også være færdigt, altså gennemtænkt og gennemarbejdet, også selvom der vil blive lavet en del redigeringsarbejde på den.

Fakta om konkurrencen

Manuskripter skal indsendes i løbet af januar 2013. Juryen som udvælger vinderen består af: Lars Ringhof (litterær agent) Adam Price og Merete Pryds Helle (forfattere) Stèphanie Surrugue (journalist) Charlotte Weiss (forlagschef) Jes Stein Pedersen (litteraturredaktør) Vinderen udpeges den 31. maj.