At langt flere unge ville vælge en videregående uddannelse, hvis beskatningen ikke var så høj i Danmark har længe været formodet og nu er dette blevet bekræftet i en analyse fra OECD, der har analyseret 19 lande fra 1991 og frem til 2005. Dermed falder kritikken området fra Socialdemokratiet, SF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd imod Skatteministeriets beregninger på området helt til jorden.

Danmark står til at få en af de største gevinster iblandt OECD landende, hvis vi letter skatten. Dette hænger sammen med at skattetrykket i Danmark er det højeste i verden målt på den sidst tjente krone. Et fald på blot 5 procentpoint i topskatten medfører at der uddannes 0,5% flere højtuddannede i gruppen fra 20 til 29 år. Dette ville betyde mere end 12.000 flere højtuddannede personer på arbejdsmarkedet. Men alene topskatten fylder 15% i Danmark, hvilket betyder at en fjernelse af denne vil give markant flere højtuddannede i Danmark - nærmere 40.000 ekstra. Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, udtaler at regeringens mål om Danmark som verdens førende videnssamfund kommer nærmere en realisering, hvis topskatten tages væk i den kommende skattereform. Han fortæller videre, at man ikke bør brandbeskatte viden, hvis man ønsker et videnssamfund. Som det er nu bliver man hårdere beskattet jo bedre uddannet man også er i forhold til andre lande omkring os. Samtidig viser denne OECD rapport, at Skatteministeriets omstridte rapport om selvfinansiering holder. Den går ud på, at en evt. fjernelse af topskatten ikke bare vil give mere arbejdskraft med flere penge til de højtlønnede, men også at vores nuværende velfærd kan bevares ved en sænkning fra 63 % i skat til 43 %. Socialdemokratiet, SF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd afviser dog rapporten som det rene gætværk og som politisk bestillingsarbejde. Men da OECD rapporten udleder stort set det samme som Skatteministeriets rapport vil den sandsynligvis kunne få mere pondus i regeringens skattekommission, der skal komme med et oplæg til en skattereform til februar. Man bør ikke se bort fra at der er andre faktorer end fremtidig løn der spiller ind i unges valg af uddannelse, som f.eks. interesser og familietraditioner, men økonomi har også sin indflydelse på valget og rapporten fra OECD viser en klar sammenhæng imellem marginalskat og lysten til at tage en lang uddannelse og dette må man tage seriøst.