Skal du flytte hjemmefra?

Skal du flytte hjemmefra?

Vil du gerne flytte hjemmefra, men du har måske ikke et overblik over din økonomiske situation, og hvilke praktiske ting, der skal ordnes? Så er der hjælp at hente. Når man skal flytte for første gang, kan det være overvældende, fordi der er rigtig mange ting, som man bør vide. Det er ikke altid lige nemt at finde rundt i de mange sider på internettet, hvorfor vi har lavet en guide til dig, så du husker de væsentligste ting, når du skal skabe overblik over økonomien samt de praktiske ting ved flytning.

Når du skal lave dit budget

Som det første er det en god ide at tjekke, hvilke indtægter og udgifter, som du har, så du ikke får et underskud hver måned. Det hedder med andre ord, at du skal lave et budget. En indtægtskilde kan f.eks. være din udeboende SU, som du får, når du er under uddannelse. Du kan vælge at supplere din SU med et arbejde eller studiejob, så du er sikker på, at du har råd til at betale din husleje og regninger, og derfor har du også en mulighed for at spare op. Derudover kan du også søge om boligstøtte, men der kan godt være lang ventetid. Hvis ikke du har fundet et arbejde ved siden af dit studie, og der kommer nogle små uforudsete udgifter, som du ikke har mulighed for at betale med det samme, kan du hurtigt låne penge og få dem med det samme, hvis det skulle blive aktuelt.  Husk du altid skal være varsom med at låne penge, og det kræver grundig overvejelse.
Når du har fået et overblik over, hvad du om måneden får udbetalt, skal du danne dig et overblik over dine udgifter. De faste udgifter om måneden kan være husleje, aconto, forsikringer, abonnementer, TV/internet, licens osv. Derudover er der også løse udgifter såsom mad, tøj, transport osv.
Ønsker du at få hjælp til at lave dit budget, kan du kontakte din bank, som helt sikkert gerne vil hjælpe dig.  

Praktiske ting du skal ordne ved flytning

Udover at tænke på økonomien skal du også ordne nogle praktiske ting inden, du flytter.
Som noget af det første skal du melde din adresseflytning, hvilket du gør inde på borger.dk. Når du har gjort det, behøver du ikke ændre din adresse andre steder, da banker, forsikringsselskaber mv. vil modtage disse oplysninger via folkeregistret.
Regninger vil der komme mange af, og derfor er det en god ide at tilmelde sig betalingsservice, så du undgår at få rykkere, eller at der f.eks. bliver lukket for varmen.
Som noget af det vigtigste skal du have styr på dine forsikringer. Som hovedregel skal du have en indboforsikring og en ulykkesforsikring, hvortil du kan købe ekstra forsikringer, hvis du f.eks. også vil dække din cykel. Du kan tegne dine forsikringer ved forsikringsselskaber, men der er også mange banker, der tilbyder det.
Du skal huske at søge om boligstøtte, da det vil kunne spare dig for penge om måneden. Der kan være op til flere måneders ventetid, og hvis du f.eks. ikke har fået boligstøtte i to måneder, vil du senere hen få det udbetalt, så du mister ikke nogle penge, hvis du er sent ude.
Når du flytter hjemmefra, skal der købes en masse ting til din nye lejlighed. Det kan være alt lige fra møbler, køkkenredskaber, pynt, opbevaring osv. Et godt råd er løbende at ønske sig de vigtigste ting, så du ikke står og skal købe alt på én gang, da det kan koste mange penge.